Karaktersnittet er kun en del af sandheden

Tekniq Arbejdsgiverne bakker op om udmeldingen fra uddannelses- og forskningsministeren, der vil have kigget på hele optagelsessystemet til de videregående uddannelser.
Uddannelsespolitisk konsulent Jørgen Prosper Sørensen, Tekniq Arbejdsgiverne. Pressefoto.
Uddannelsespolitisk konsulent Jørgen Prosper Sørensen, Tekniq Arbejdsgiverne. Pressefoto.

Karakterræset fylder for meget for mange unge, og ofte vil de ligefrem fravælge videregående uddannelser, hvis ikke karakterkravene er høje. Det er en tankegang, uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, nu vil have ændret ved at udtænke et nyt og bedre optagelsessystem.

Det er helt generelt en god idé at overveje mulige ændringer af det nuværende system, hvor jagten på gode karakterer fylder stadig mere i de unges bevidsthed. Vi er interesserede i et system, hvor det i langt højere grad er de unges interesser, som styrer valget af uddannelse.

De såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering og Mathematics), er et område, der, trods fremgang i søgningen de senere år, stadig har brug for at tiltrække flere elever af begge køn.

Derfor er det også vigtigt, at vi, sideløbende med udviklingen af et nyt optagelsessystem, styrker arbejdet med at informere de unge om alle de områder, hvor der er gode og spændende jobmuligheder.

I øjeblikket starter udfordringerne allerede i folkeskolen, hvor vi stadig oplever holdningen, at “dygtige elever da ikke skal vælge en erhvervsuddannelse”. En holdning, der forplanter sig videre ind på gymnasierne, hvor det tilsyneladende bliver vigtigere at få et højt karaktergennemsnit, end det er at finde den uddannelse, der passer til den enkeltes interesser og evner.

Blandt andet derfor er det efter hans mening også vigtigt, at Studievalg Danmark fra næste år tillige vejleder om erhvervsuddannelserne og dermed giver unge et bedre grundlag for et godt uddannelsesvalg.

I det hele taget er det vigtigt, at flere unge søger mod de uddannelsesområder, hvor der de kommende år bliver behov for øget arbejdskraft. Det kan for eksempel være i forbindelse med hele den grønne omstilling, den teknologiske udvikling og den digitale omstilling.

Jeg håber også, at gentænkningen af hele optagelsessystemet kan blive et skridt på vejen mod at gøre op med den gymnasiale vanetænkning hos mange unge og forældre.

Det er i hvert fald vigtigt at få tydeliggjort, at gymnasierne og det medfølgende karakterræs langtfra er det eneste saliggørende. De unge skal i højere grad oplyses om de mange gode faglige uddannelser på erhvervsskolerne, hvor der netop er tid til fordybelse i fag med masser af interessante karrieremuligheder – og hvor man efterfølgende har adgang til en lang række efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Relateret indhold