Det står med brede bøge og bugter sig i bakke, dal. Ja, Danmark er et yndigt land, men her godt 200 år efter, at Oehlenschläger satte tekst til Krøyers musik, er det også mange steder et udpint land. Vores fjorde og farvande lider af iltsvind, arealer med beskeden biodiversitet dominerer landskabet, grundvandet er under pres, og vores vilde natur har trange kår.
Med aftalen om ’Den Grønne Trepart’ indgået i Folketinget i efteråret er det besluttet at forbedre situationen. Vi skal reducere kvælstofudledningen fra landbruget, et areal på størrelse med Fyn skal laves om fra marker til skov og natur, og 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde skal tages ud.
Et byggestop er ikke hele svaret på samfundets problemer
Når ca. 10 % af Danmarks areal skal omlægges til natur og skov frem mod 2045, og vi samtidig skal finde plads til flere vindmøller og solceller, mere biogas og power-to-x, byudvikling, mere natur og forbedret biodiversitet, vandtilbageholdelse og klimatilpasning mv., er der lagt op til en svær arealkabale.
Faktisk er det blevet kaldt den største arealreform siden krigen i 1864. Og den haster ovenikøbet, når Danmark skal opfylde EU’s Vandrammedirektiv i 2027 og nå milepælene i EU’s Naturgenopretningsforordning.
Vil alle virksomheder i byggeriet overhovedet kunne overleve om 10 år?
Derfor arbejder kommunerne på højtryk på arealomlægningsplaner, der skal vise, hvordan man kan realisere de måltal for CO2 og kvælstoftilbageholdelse, som staten har udpeget.
Planerne skal kommunerne have principvedtaget inden udgangen af 2025. I praksis er det de 23 lokale grønne treparter, der har opgaven med at lave planerne på tværs af de relevante kommuner, men i sidste ende er det de enkelte kommuner, der har ansvaret for at sikre helhedsorienteret og realisérbar planlægning.
Treparten kan være et Kinderæg
Opgaven er kompleks, og den haster – men lad os alligevel løse den ordentligt. Lykkes det, kan den grønne trepart være et Kinderæg: Flere gode ting på én gang.
Med helhedsorienteret planlægning, tværfagligt samarbejde og øje for synergier er det muligt at træffe kloge valg på en større samfundsklinge og koble flere målsætninger ift. klima, vandmiljø, natur, byudvikling, dyrkning og vedvarende energi. Men det er vigtigt, at kommunerne løfter blikket fra starten og går helhedsorienteret til værks, så man undgår kursændringer og tilbageløb undervejs – og så Kinderægget realiseres.
Fire konkrete forslag til mere cirkularitet i byggeriet
Hvad vil det sige, helhedsorienteret? At man planlægger med omtanke for alle relevante aspekter på én gang og bygger bro mellem de mange interesser i landskabet: Grundvand og drikkevandsbeskyttelse, klimatilpasning og naturbaserede løsninger, byudvikling og landskabelige hensyn, større sammenhængende naturområder og biodiversitet, landbrug og energi. Et godt udgangspunkt er en grundig potentialekortlægning, så man på et oplyst grundlag kan udpege de arealer, hvor synergierne er størst.
Et særligt hensyn til biodiversitet
Biodiversitet, altså naturens mangfoldighed og samspillet mellem organismer, fortjener en særlig indsats, da dette kritiske element ellers risikerer at blive overset, når vi ændrer arealanvendelsen og dermed levesteder for et væld af organismer.
Bevarelse af biodiversiteten er essentielt, ikke kun for dens iboende værdi, men også fordi god biodiversitet bl.a. sikrer ren luft, frisk vand, jordbund af god kvalitet og bestøvning af afgrøder. Den faldende biodiversitet har afgørende konsekvenser for samfundet, økonomien og menneskers sundhed. World Economic Forum har udpeget tab af biodiversitet som en af dette årtis største økonomiske risici med uoverskuelige konsekvenser, hvis ikke udviklingen bremses.
Bæredygtighed og kvalitet bør vægte tungere i offentlige udbud
Hensynet til biodiversitet bør derfor integreres i alle relevante indsatser, idet man ikke blot kan regne med, at biodiversiteten styrkes af sig selv som resultat af tiltag for at reducere kvælstof- og CO2-udledning – eller som en automatisk effekt af skovrejsning.
Hvis vi vil vide hvilke tiltag, der har hvilken reel effekt på kvælstof, CO2-udledning og biodiversitet, er det afgørende at monitorere naturtilstanden fra starten. Dermed kan vi også designe efterfølgende indsatser klogt, følge udviklingen og få mest mulig natur og miljø ud af indsatserne.
Inddrag borgerne i samfundskontrakten
Her og nu er der fokus på at få de lokale treparter godt videre i processen, og de er også vigtige. Det samme er en god relation til og proces med lodsejerne. Det er forudsætningen for, at der kan realiseres natur- og vandprojekter. Vi må dog ikke overse borgerne.
Bl.a. fra energiprojekter ved vi, at god borgerinddragelse og -dialog er et afgørende element i at understøtte realisering af projekter i det åbne land. For midt i vores navigation mellem forskellige særinteresser må vi ikke glemme, at den grønne trepart reelt er en ny samfundskontrakt om vores fælles natur og landskab.
Et byggeparadoks: Hæmmet af både arbejdskraftmangel og svigtende opgaver
Selv om treparten – og særligt skovrejsningen – har potentiale til at ændre nogle lokalsamfund markant, er den landskabelige dimension lidt overset. Her bliver der behov for gennemtænkt borgerinddragelse på forkant og visualiseringer af høj kvalitet, der understøtter en åben dialog og sikrer en god forventningsafstemning, folkelig opbakning og fremdrift i projekterne.
Det hedder gamle Danmark, og gamle Danmark skal bestå, ja. Men med den grønne trepart vil Danmarkskortet ændre sig markant de kommende år. Kabalen på bordet foran os handler om en historisk forandring af det danske landskab. Lad os tænke os om og samarbejde om at løse opgaven klogt – også selv når det må foregå i løb. Det skylder vi vores yndige land.
Indlægget er oprindeligt bragt som kronik i Børsen Bæredygtig.
