I en kronik 12. januar slår to KU-lektorer, Daniel le Maire og Bertil Scherning, fast, at selvstændiges skattepligtige indkomst i bemærkelsesværdig høj grad hober sig op lige under topskattegrænsen. Lektorernes forskning viser, at mellem 50 og 70 procent af ophobningen skyldes, at de selvstændige lader indtjening stå i virksomheden i stedet for at trække pengene ud til sig selv.
De to lektorers forskning viser dog også, at 30 til 50 procent af indkomstophobningen lige under topskattegrænsen skyldes ændret adfærd: Folk arbejder mindre.
I debatten for og imod topskattelettelser bliver det ofte fremført, at de positive arbejdsudbudseffekter af topskattelettelser ikke kommer her og nu. Men lige netop når det gælder de selvstændige, der lader indtjening blive i virksomheden på grund af topskatten, kan man forvente et øget arbejdsudbud allerede fra år ét ved en lettelse af topskatten.
Den høje danske topskat er derfor kritisk for Danmark, for de selvstændige er afgørende for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Det kunne blive til meget mere uden topskatten.
Lektorernes forskning viser, at topskatten er voldsomt forvridende. Når man vælger at opspare i virksomhedsordningen – alene for at undgå skatten – er det udtryk for, at de selvstændige foretager et andet valg, end hvis topskatten ikke havde været der. Topskatten forvrider den rationelt bedste økonomiske beslutning for den pågældende erhvervsdrivende.
Der skal derfor ikke herske tvivl om, at topskatten har en negativ effekt på arbejdsudbuddet og væksten – og at den påvirker de selvstændiges adfærd negativt.
Derudover har topskatten en hæmmende effekt på tilskyndelsen til at blive selvstændig, fordi topskatten gør det mindre attraktivt at tage en risiko. Så jo, topskatten bremser os i Danmark.
