Med debatindlægget “Vi må ikke blive for energieffektive” d. 9. september giver professor MSO Morten Birkved sit syn på en vigtig problemstilling; hvor langt vi skal gå med energibesparelser. Han mener, der er en grænse for, hvor langt vi skal gå med energieffektiviseringer.
Det er en ærgerlig påstand, for der er meget lang vej, før vi kommer til et punkt, hvor det ikke længere kan betale sig at energieffektivisere. Der er mange gode grunde til at fortsætte indsatsen for at anvende energien mere effektivt. Mange tror fejlagtigt, at vi ikke behøver at spare på energien, når den bliver grøn. Det, mener jeg, er helt misforstået!
Der er ingen grund til, at samfundet skal bekoste etablering af mere VE-produktion for eksempel i form af vindmølleparker end højst nødvendigt. Ligeledes er det jo en miljømæssig belastning at etablere unødvendig VE-produktion. Samtidig kan man være bekymret for kapaciteten i det danske elforsyningsnetværk ifm. elektrificeringen af Danmark. Også her gælder det om at reducere energiforbruget mest muligt.
I 2030 forventes elproduktion at være 100 procent baseret på vedvarende energi, og VE vil udgøre 95 procent af fjernvarmeproduktionen. Så vi er godt på vej. Men det vil være en meget dyr fejltagelse at tro, at vi så ikke behøver at bruge energien effektivt.
Birkved efterlyser en analyse af ‘break-even’-punktet for, hvor meget vi skal energieffektivisere. De førende eksperter inden for området, Ea Energianalyse, har foretaget den vigtige analyse af netop dét. De har dokumenteret, at den grønne omstilling bliver billigere, hvis vi sørger for at høste de rentable energibesparelser. EA har regnet på, hvor langt det kan betale sig at mindske energiforbruget frem for at investere i produktionen af vedvarende energiforsyning og den infrastruktur, der skal til for at dække energiforbruget. Deres seneste analyse viser, at investeringer i energieffektivitet halverer netto-meromkostningerne ved den grønne omstilling og indfrielse af klimamålet på 70 procent i 2030: fra 30 milliarder kroner til 16 milliarder kroner. Med andre ord, den regning, vi alle skal være med til at betale for den nødvendige, grønne omstilling bliver 14 milliarder kroner mindre med energibesparelser. Det er værd at tage med.
Birkved har særligt fokus på energibesparelser i bygninger, der også indgår i Ea Energianalyses samlede regnestykke. Størstedelen af vores bygninger er fra før energikrisen, hvor der kom fokus på energiforbrug. Det er forklaringen på, at 30 procent af Danmark energiforbrug bruges til opvarmning af netop bygninger.
Størstedelen (helt op mod 80 procent) af disse bygninger vil også være i brug i 2050. Derfor er det helt afgørende at forberede dem til en anden fremtid. Beregninger viser, at det for både den enkelte husejer og samfundet er en god forretning at mindske opvarmningsbehovet med 1 procent årligt.
Bæredygtighed er meget mere end CO2
Det betyder, at der stadig skal bruges isolering, ligesom der skal udskiftes vinduer, så vi sikrer, at energien ikke siver ud af vores bygninger. Det er korrekt, at der bliver udledt drivhusgasser i forbindelse med fremstillingen af byggematerialer, som bidrager til et lavere energiforbrug – præcis som der udledes CO2 fra fremstilling af vindmøller, varmepumper og solceller.
Ligesom energiforsyningen bliver mere og mere grøn, viser arbejdet i regeringens klimapartnerskaber, at danske produktionsvirksomheder er klar til den grønne omstilling og til at bidrage til at nå Danmarks klimamålsætning. For Rockwools vedkommende kan jeg sige, at vi er med og deltager aktivt i at nå Danmarks klimamål. Dertil kommer, at bæredygtighed er meget mere end CO2. Bæredygtighed i byggeriet betyder fokus på energiforbrug, men også ressourceeffektivitet, kvalitet og lang holdbarhed samt ikke mindst et godt og sundt indeklima for de mennesker, som skal bruge bygningen. Det er jo i sidste ende dem, vi bygger for.
