FRI: Håndværkerfradrag burde også gælde rådgiverydelser

Der er både gode og mindre gode takter regeringens udkast til finansloven for 2025. I FRI er man dog ikke videre begejstrede for at byde håndværkerfradraget velkommen tilbage.
Ulrik Ryssel Albertsen i hvid skjorte og mærkeblå jakke.
Foto: Henrik Eskildsen.

Fredag landede regeringens udkast til finansloven for 2025. Og der er tale om en ekspansiv finanslov, hvor de offentlige udgifter forøges med 0,5 %.

Der er både gode og mindre gode takter, og først og fremmest er vi i FRI ikke videre begejstrede for at byde håndværkerfradraget velkommen tilbage, fordi det er med til at skævvride økonomien.

Læs også

”Elendig timing”: Forslag om håndværkerfradrag møder hård kritik

Men når det nu er her igen, er det godt, hvis det ender med flere energiforbedringer og mere udbredt klimasikring. Det ville dog være mere optimalt, hvis også rådgiverydelser var inkluderet, fordi en rådgivende ingeniør eller arkitekt har den fornødne ekspertise til at løfte den slags opgaver.

Prioritering af STEM-uddannelserne mangler

Også andre steder i udspillet er der forbedringspotentiale.

For med finanslovforslaget investerer regeringen betydeligt i erhvervsuddannelserne, mens der ikke er noget til f.eks. de tekniske universiteter. Og det er skuffende, for det er endnu et led i den manglende prioritering af STEM-uddannelserne, vi har set, senest med uddannelsesreformen.

Læs også

Finanslovsforslag: Håndværkerfradrag deler vandene i byggeriet

Det er jo tosset, vi ikke har de politiske rammer til at optage flere ingeniører, når flere unge vil være ingeniører, og når virksomhederne efterspørger flere. Også set i lyset af, at ingeniører er en af de faggrupper, der bidrager mest til samfundsøkonomien.

Behov for flere millioner til vandmiljøet

Til gengæld er det meget positivt, at regeringen ønsker at målrette 2 mia. kroner til ’vigtige grønne initiativer’ såsom klima, energi, natur og miljø – i kølvandet på den grønne trepart.

Især er det glædeligt, at der afsættes 603,1 mio. kroner til det danske vandmiljø i alt i 2025-2028, selvom jeg mener, at behovet er større. For vandmiljøet er ekstremt presset, og det bliver kun værre, jo længere vi venter med at handle.

En af de laveste forhandlingsreserver

Afslutningsvis mener vi, at forhandlingsreserven på 500 mio. kroner vækker lidt bekymring.

Læs også

FRI: Klimaløsningerne findes – men vi skal vælge nu

Det tangerer en af de laveste forhandlingsreserver nogensinde, og det betyder, at nogle af de initiativer, vi gerne havde set i finanslovsudkastet, som f.eks. en national plan for arealanvendelse, et løft til de tekniske universiteter, midler til øget grundvandsbeskyttelse og mere grøn forskning, nu bliver sværere at arbejdet ind i den endelige finanslov.

Relateret indhold