Godt besøg på Dansk Byggeris Branchedage

Udviklingschef Jørn Jensen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Udviklingschef Jørn Jensen, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Dansk Byggeris Branchedage i Taastrup og Aarhus, som foregik onsdag og torsdag i sidste uge, havde et godt fremmøde. Omkring 200 personer fra en lang række virksomheder lagde vejen forbi for at høre, hvad Dansk Byggeri og organisationens faste samarbejdspartnere kan gøre for at optimere virksomhedernes økonomi på den nye messe – Dansk Byggeris Branchedage.

Virksomhederne tog godt imod vores nye initiativ, og spørgelysten til udstillerne og indlægsholderne på messen var stor. Alt fra banklån, byggetendenser og digitalisering af byggesagsbehandling kom på bordet.

Tilbage næste år

Men det var ikke kun virksomhederne, der fik nyttig viden og inspiration ud af dagene.

For os var branchedagene en god mulighed for at komme endnu tættere på virksomhedernes daglige udfordringer, og vi regner bestemt med at gentage arrangementet til næste år.

Branchedagene foregik på Teknologisk Institut i både Taastrup og Aarhus, hvor også den kommende IT-messe, som ligeledes er arrangeret af Dansk Byggeri, finder sted i starten af februar.

Relateret indhold