FRI: Løftet af rammebeløbet er et fornuftigt udspil

At hæve beløbet er forhåbentlig startskuddet for et mere gnidningsfrit forløb i langt flere af de almene byggeprojekter.
Henrik Garver

Regeringen vil hæve rammebeløbet for det almene byggeri med én procent på landsplan og 20 % i de store byer som København og Aarhus – hvor sidstnævnte er en mulighed i en midlertidig periode på 10 år.

Læs også

Regeringen vil bygge op mod 14.000 nye almene boliger i de store byer

Rammebeløbet har i lang tid været en hæmsko for mange projekter indenfor det almene byggeri, ikke mindst i de store byer – derfor lyder det rigtig fornuftigt at få hævet beløbet, så de almene projekter bliver bygget ud fra en realistisk økonomi, hvilket langt fra har været tilfældet tidligere hen.

Projekter, der trækker tænder ud

Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører har vi flere erfaringer fra vores medlemsvirksomheder, som rådgiver omkring alment byggeri, og det understøtter de problematikker, som allerede er beskrevet i flere medier.

Læs også

Positivt med boligudspil – men det får os nødvendigvis ikke helt i mål

Helt generelt er der den opfattelse, at økonomien har været alt for stram. Vores medlemsvirksomheder skal rådgive i byggeprojekter, hvor man fra starten kan se, at der er en økonomisk ramme, der pænt ud sagt, kommer til at trække tænder ud.

Det har ført til projekter, som er gået i stå eller aldrig er blevet sat i gang, fordi økonomien ikke hænger sammen.

Læs også

Lejlighedspriser i København er fordoblet på 10 år

Så det er forhåbentlig startskuddet for et mere gnidningsfrit forløb i langt flere af de almene byggeprojekter – og i sidste ende med det mål, at skabe flere boliger til mennesker.

Relateret indhold