Finanslov kører for tæt på kanten…

Karsten Dybvad, adm. direktør i DI. Pressefoto.
Karsten Dybvad, adm. direktør i DI. Pressefoto.

Regeringen vælger den forkerte vej, når den lader en af verdens største offentlige sektorer vokse sig større i en tid, hvor flere danske virksomheder allerede begynder at mærke mangel på arbejdskraft.

Vi står i en situation, hvor ledigheden er nede på fem pct., men alligevel lægger regeringen op til et offentligt underskud på 60 milliarder kroner. Forslaget kører alt for tæt på kanten af, hvad der kendetegner en sund økonomi.

Jeg er betænkelig ved, at regeringen budgetterer med en vækst i de offentlige udgifter på 0,8 procent og samtidig bibeholder et historisk højt niveau for offentlige investeringer. Dermed presser regeringen de offentlige udgifter til grænsen med et underskud på tre procent.

Den forkerte vej

Regeringen vælger den forkerte vej, når den lader en af verdens største offentlige sektorer vokse sig endnu større. I stedet for at øge de offentlige udgifter burde regeringen fokusere på, hvordan vi får mere ud af pengene i den offentlige sektor.

Der er i stedet behov for en finanslov, som har fokus på at forbedre vilkårene for at drive virksomhed i Danmark – og flytter folk fra passiv forsørgelse til beskæftigelse.

Forslaget bidrager ikke til at forbedre vilkårene for virksomhederne ud over det, som er aftalt i Vækstpakke 2014. Hvis politikerne har en ambition om at skabe flere private job, bør de prioritere de offentlige udgifter dér, hvor de baner vejen for ny vækst. For eksempel uddannelse, forskning og infrastruktur.

Vi står i en situation, hvor antallet af ledige er faldet ret markant, og nogle virksomheder allerede oplever vanskeligheder med at besætte ledige stillinger.

Det er et problem, at vi allerede, inden opsvinget for alvor har taget fat, befinder os i en situation med begyndende flaskehalse på arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi snart kan komme til at mangle kvalificerede medarbejdere på flere områder.

Hvis vi skal undgå at bremse et opsving, så er der behov for, at politikerne står vagt om de reformer, der er gennemført de seneste år.

Relateret indhold