Selv om der er store forskelle på et folketingsvalg og et EU-valg, var mange politiske iagttagere på EU-valgaftenen i tvivl om, hvordan resultatet kan tolkes i landspolitisk sammenhæng.
Det kom ikke uventet, at Dansk Folkeparti fik stor fremgang, men at den skulle blive så markant, kom dog bag på de fleste.
For byggesektoren kan fremgangen for Dansk Folkeparti få stor betydning. Hvis Morten Messerschmidt & Co bruger deres kræfter på at opnå både indenlandske og EU-indrømmelser i kampen mod social dumping, kan det sætte aftryk der kan mærkes for de danske byggearbejdere.
Politisk mødom
Spørgsmålet er så, om det kan få landspolitisk indflydelse, at mange DF-vælgere så at sige fik “taget deres DF-politiske mødom”. Når først de én gang har stemt på DF, så er det ikke så svært en anden gang at sætte krydset samme sted. Og de ved jo, at de er sammen med flere hundrede tusinde andre, der har gjort det samme.
Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl har travlt med at dæmpe forventningerne ved et kommende folketingsvalg, men samtidig er det svært at se, hvad der kan komme i vejen for den DF-politiske kampvogn, der tromlede al modstand ned.
Makkerpar
Et andet spørgsmål, der melder sig, er, hvad der sker, når/hvis Morten Messerschmidt vender tilbage til dansk politik. Kan han holde dampen oppe, vil der måske kunne opstå sprækker i det DF-sammenhold, der virker meget stærkt.
På den anden side er det et skrækscenarium for andre partier, hvis Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt kan skabe et politisk makkerpar med førstnævnte som formand og daglig politisk leder, og Morten Messerschmidt som politisk ordfører.
Lige nu har DF-politikerne samlet en mængde selvtillid så stor, at man ikke skal forundres, hvis man kan se nogle af dem en tidlig morgen på stranden gøre forsøg med, om de virkelig også kan gå på vandet.
V-mareridt
For Venstre blev EU-valget et endnu større mareridt, end de fleste havde frygtet i deres værste stunder. Ikke alene mistede partiet et af sine mandater, men valgresultatet var så dårligt, at det er begyndt at murre i krogene rundt om i partiorganisationen.
Venstre forsøger desperat at give indtryk af, at det slet ikke bør handle om Lars Løkke Rasmussens bilagsrod og evne til at lade andre betale sine regninger. Ifølge flere venstrepolitikere er den tidligere statsminister en meget dygtig politiker. Men man kan samtidig med fuld ret stille spørgsmålet – hvis han er så dygtig en politiker, hvorfor i alverden bringer han sig så igen og igen i fedtefadet?
Med næb og kløer
Lars Løkke Rasmussen vil øjensynligt forsvare sin formandspost med næb og kløer, og hans held er nok, at der i modsætning til hvad Venstre ellers har formået at skabe – ikke er en naturlig afløser.
Flere politiske iagttagere peger også på, at Helle Thorning-Schmidt næppe får en større chance for at genvinde magten, end hvis hun meget snart udskriver folketingsvalg med et Venstre, der ligger stærkt såret og blødende tilbage på den politiske slagmark.
BAT i EU??
Statsministerens eget parti havde nu ellers ikke meget at prale af selv, men kunne i mangel af egen succes glæde sig over modpartens fiasko og over at beholde sine tre mandater – trods tilbagegang.
Her bliver det spændende at se, hvem der løber med det tredje mandat – om Gunde Odgaards brede forankring i fagbevægelsen via BAT-kartellet kan bære ham til Bruxelles.
Socialdemokratiet har brugt mange kræfter på at angribe Dansk Folkeparti, men åbenbart uden resultat. Det er ikke mindst mange tidligere socialdemokratiske vælgere, der har skiftet de røde faner ud med DF’s Dannebrog.
Bliver de hos Kristian Thulesen Dahl, eller er de til at hente tilbage til Helle Thorning-Schmidt. Det er et af de spørgsmål, der den kommende tid vil optage mange socialdemokrater. Man må imidlertid nok formode, at det er slut med at undervurdere DF’s gennemslagskraft.
Mr. ti procent
Bortset fra Dansk Folkepartis jordskredssejr var det mest overraskende ved EU-Parlamentsvalget Bendt Bendtsens utrolige comeback. Mange konservative politikere ville gerne sige “ja tak”, hvis parlamentsvalgets valgresultat kunne overføres til næste folketingsvalg.
Bendt Bendtsen har nok til dels profiteret af Venstres tilbagegang, men man skal ikke tage fejl af, at Bendt Bendtsen førte en valgkamp baserer på få og forståelige budskaber, og det gav bonus.
Samtidig kan valgresultatet måske give den konservative partiorganisation en smule medvind i sejlene efter en periode, hvor den konservative skude har virket synkefærdig.
De øvrige partiers resultater gik nogenlunde som ventet, selv om SF’s “Mutter Skrap” nok overraskede en smule ved at hente et mandat på egne stemmer, og Folkebevægelsen havde gavn af Enhedslistens indenrigspolitiske fremgang.
EU-toget
Tilbage står under alle omstændigheder at ikke bare de danske, men også andre landes EU-positive partier, der har fået et vink med en vognstang fra vælgerne om, at nok vi de gerne bevare EU, men det er på tide, at EU-toget husker at stoppe ved perronerne og tager borgene med om bord i stedet for bare at fare forbi i et tempo, så borgerne står frustrerede tilbage.
Danskerne viste med deres ja til Patentdomstolen, at de ikke er uimodtagelige for gode argumenter, heller ikke når det gælder suverænitetsafgivelse til EU. Nu skal de bare forstå det i Bruxelles – og i Folketinget.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';