Indenrigs- og Sundhedsministeriet har (heldigvis) igangsat en evaluering af de 16 supersygehusbyggerier, der siden 2010 er blevet startet for 60 mia. kroner. I den anledning har Martin Kjær og Christian Thuesen udarbejdet en rapport på 60 sider.
Mig bekendt er det den første og indtil videre eneste analyse, som tager bladet fra munden.
Det er en styrke, at ministeriet bl.a. udpegede den tidligere projektdirektør for Aalborg Supersygehus, Martin Kjær, som medforfatter således, at den praktiske vinkel er til stede.
Sygehusbyggeri: Endnu en forsinkelse er uundgåelig i Odense
Som hovedkonklusioner nævnes følgende:
- Ikke nok fokus på bygbarhed og bygningsdrift. Flere projekter er startet på urealistisk baggrund.
- Det var uhensigtsmæssigt at starte så mange store og komplicerede sygehusbyggerier på én gang.
- Bygherrerne (regionerne) har været under en voldsom stejl læringskurve og har været overmatchet.
- Byggebranchen generelt var presset på resurser med den nødvendige ekspertise.
- Afrapporteringen bar præg af strategisk misrepræsentation, hvorfor det var vanskeligt at gribe ind, og problemer fik lov til at vokse sig unødigt store.
- Utilstrækkeligt tilsyn. Manglende involvering af driftshensyn fra start. Driftsperspektivet skal vægtes højere end arkitektur.
- Manglende standardprojektmodel.
Kultur i byggeriet: Viden går tabt i effektivitetsræset
Der peges også på mulige løsninger i form af skærpet tilsyn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet med forøgede byggefaglige kompetencer og en standard projektmodel med inspiration fra Norge.
Rapporten er værdifuld læsning for alle, som interesserer sig for gennemførelsen af offentlige megaprojekter, og der peges også på forhold, som undervejs har virket efter hensigten.
Forhåbentligt følges rapporten til dørs ved de næste offentlige megaprojekter.