På konferencen ’Architects + Engineers: Partnership for Resilient Design’ i Luxembourg samledes ledende aktører fra Europas bygge- og designsektor for at drøfte, hvordan resiliens, kvalitet og innovation kan styrkes gennem tæt europæisk samarbejde.
Konferencen var arrangeret af European Federation of Engineering Consultancy Associations (EFCA), Architects’ Council of Europe (ACE), European Council of Engineers Chambers (ECEC) og Order of Architects and Consulting Engineers in Luxembourg (OAI) og satte fokus på klimaforandringer, digitalisering og behovet for at reformere udbudspraksis.

Et byggestop er ikke hele svaret på samfundets problemer
På konferencen blev der især opfordret til, at resiliens indtænkes allerede i planlægningsfasen gennem partnerskab mellem arkitekter, ingeniører og bygherrer.
Konferencen mundede ud i Luxembourg-erklæringen, hvori arrangørerne opfordrer EU-Kommissionen til at revidere det nuværende udbudsdirektiv. Erklæringen foreslår bl.a. øget fokus på kvalitet frem for laveste pris, bedre adgang for SMV’er og nye aktører – samt anerkendelse af intellektuelle tjenesteydelser. Digital transformation blev fremhævet som afgørende, men kræver fælles standarder og accept i offentlige udbud.

Kabalen om Danmarks landskab er i gang – lad os lægge den klogt
I FRI bakker vi fuldt ud op om de fælles ambitioner om at imødegå klimaforandringer og fremme digitalisering, og vi understreger vigtigheden af de initiativer og mål, der nu er nedfældet i Luxembourg-erklæringen.