EU-forhandlere blev i sidste uge enige om at droppe kravet om, at 15 % af de dårligst isolerede boliger skulle efterisoleres, så de rykkede to energiklasser op inden for få år.
I stedet er kravet om energiforbedringer nu lagt over på de enkelte medlemsstater, der skal reducere energiforbruget i boligmassen med 16 % inden 2030 og 20 % inden 2035.
Vi kender ikke alle detaljerne endnu, men de krav, man er enige om, er stadigt en stor opgave, som vil betyde, at håndværksvirksomhederne får travlt.
Vi går ud fra, at det offentlige stadig skal gå foran med efterisolering og renovering af deres bygninger, men der skal også forbedres væsentligt på de private boliger.
Jeg går ud fra, at det skal ske med en tilskudsordning frem for tvang.
En form for håndværkerfradrag
Når EU-Kommissionen efter hårde forhandlinger blev nødt til at droppe kravet om tvangsforbedringer af boligmassen, skyldes det først og fremmest modstand fra den tyske regering, som ikke vil stille så vidtgående krav til de private boligejere.
Det er naturligvis godt for ejerne af de dårligste bygninger, at de ikke bliver tvunget til at bruge flere hundrede tusinde kroner på at energirenovere, og nu er det så op til staten at beslutte, hvordan de vil opnå de aftalte besparelser indenfor en overskuelig årrække – og det vil helt sikkert kræve, at politikerne kommer i gang med at gentænke en form for håndværkerfradrag.
EU-Kommissionen havde oprindeligt foreslået, at hvert land skulle sikre, at de 15 % af de dårligst isolerede bygninger inden 2030 skulle renoveres, så deres energimærke rykkede mindst to klasser op. Men forhandlinger mellem kommissionen, EU-parlamentet og de nationale regeringer betød altså, at det krav nu er faldet bort og erstattet af et overordnet krav til hver enkelt medlemsstat.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';