EU har med en ny massiv regeltilgang lagt sig i selen for at overholde Parisaftalens målsætninger fra 2016 og påvirke virksomhedernes adfærd i en mere grøn retning – 2020’erne bliver “the decade of rules”. Hvor bæredygtighed tidligere var baseret på et stort element af frivillige ordninger i kombination med forretningsstrategi, har piben nu fået en anderledes og markant ny lyd.
Gennem omfattende ESG-regulering (Environmental, Social og Governance), som i første omgang er rettet mod de største virksomheder i Danmark, fastsættes kort fortalt bindende EU-retningslinjer for, hvad der kan være bæredygtige økonomiske aktiviteter (taksonomien), regnskabsmæssig bæredygtighedsrapportering (CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive), finansielle markedsdeltageres oplysningsforpligtelser (SFDR – Sustainability Financial Disclosure Regulation) og virksomheders due diligence af egen ansvarlig virksomhedsadfærd (CSDDD – Corporate Sustainability Due Diligence Directive). ESG compliance kommer til at fylde meget.
ESG-svigt kan koste virksomhederne dyrt
Mange regelsæt er allerede endelige, og hvis alle regler vedtages i den nuværende formulering, vil det i Danmark f.eks. også sætte nye standarder for revision, bøder, ledelsesansvar mv. Direktionen vil f.eks. få handlepligt til at håndtere ESG-risici som et naturligt led i den daglige ledelse.
De selskaber, som performer godt efter mere gammeldags værdiansættelsesprincipper, vil i en salgsproces kunne være mindre værd pga. ESG-svigt. Den tætte regulering af investorerne og finansieringskilderne vil også bidrage til at fremme ESG-tiltag – selv om den enkelte virksomhed formelt (endnu) ikke er omfattet af reglerne. Det vil også ramme bygge- og ejendomsbranchen på alle niveauer.
Der vil blive “skudt bagud” i værdikæden
Hurtig indsamling af korrekte data bliver nøgleordet. “Data-management” bliver en ny konkurrenceparameter. Tidligere så vi ESG-lignende forhold omtalt i f.eks. Code of Conduct-tiltrædelser, hvis overtrædelser var forholdsvis blødt sanktioneret.
I dag ser vi allerede ESG-klausuler i overdragelsesaftaler – hvor sælger skal garantere det ene og det andet om f.eks. materialeoprindelse – og det må forventes, at der vil blive “skudt bagud” i værdikæden således ,at f.eks. leverandører, entreprenører og tekniske rådgivere ved siden af forpligtelsen til at levere en ejendom eller materialer, som opfylder de tekniske krav, også skal kunne præstere på levering af ESG-data – ellers foreligger der misligholdelse.
Ny regulering vil igen ramme SMV’erne
Det skal der tages højde for organisatorisk, ved prissætningen og ved udarbejdelsen af tidsplaner, idet ESG-området er meget tidskrævende. Det må forventes, at aftalerne i byggebranchen bliver længere, dyrere og skal sikres “back to back”. Især de relativt kortfattede afsnit om kvalitetssikring bliver længere. Ved aftaler om ændringsarbejder vil udfaldsrummet for egnede nye materialer være mindre, da ESG-forhold kan reducere mulighederne. Skal den nye type (billige) vinduer fragtes fra en ukendt producent i Kina? Hvilke misligholdelsesbeføjelser (ophævelse, afslag eller erstatning) har en slutkøber af en ejendom, hvis slutkøber modtager en teknisk velfungerende og mangelfri ejendom, som ikke performer på ESG-forhold?
Ved ny omfattende regulering rammes især SMV’erne (igen). Måske er der hjælp på vej i form af “bagatelgrænser”. Der er ingen tvivl om, at de virksomheder, som evner at omfavne ESG, og gør det til et naturligt element i forretningsmodellen og får skabt en stærk ESG-kultur, kommer ud som vindere – og startskuddet for det arbejde er for længst fyret af.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';