Det vil ifølge brancheorganisationen Tekniq være en stor fejl, hvis regeringen i næste års finanslov fastholder de besparelser, som gradvist dræner erhvervsskolerne for midler på et tidspunkt, hvor de har brug for at trække langt flere unge til.
De indledende øvelser til næste års finanslov er allerede godt i gang. Og hos brancheorganisationen Tekniq er håbet, at man fra politisk side er villig til at tilføre erhvervsuddannelserne de midler, der skal til for at sikre den nødvendige kvalitet i undervisningen og tiltrækningskraften overfor nye, potentielle elever.
– De senere år har vi oplevet, hvordan man gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag gradvist har udsultet erhvervsskolerne, som frem mod 2022 skal sige farvel til cirka 800 millioner kroner. Det er et skidt signal at sende på et tidspunkt, hvor vi har så stort behov for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne, siger Tina Voldby, underdirektør i Tekniq, og uddyber:
– For det kan rent faktisk lade sig gøre at knække kurven og åbne de unges øjne for de mange muligheder på erhvervsuddannelserne. Det er elektriker- og vvs-energiuddannelserne gode eksempler på. Her er optaget rekordhøjt, ligesom virksomhederne tager flere lærlinge end nogensinde før.
Skal denne udvikling fastholdes og udbredes til erhvervsuddannelserne generelt, er der ifølge TEKNIQ brug for en ambitiøs finanslov, der annullerer omprioriteringsbidraget eller på anden vis kompenserer for dette og tilfører de nødvendige ressourcer til erhvervsuddannelserne.
– Ganske vist fastholdt man på finansloven for 2018 en pulje på 150 millioner kroner til erhvervsskolerne. Men slutfacit er jo stadig, at erhvervsskolerne kommer til at spare på budgetterne det kommende år, og det er der på ingen måde brug for, siger Tina Voldby.
Ifølge Tekniq er konsekvenserne af besparelserne ude på erhvervsskolerne allerede mærkbare.
– Det er vores opfattelse, at kvaliteten på erhvervsskolerne er under pres, og det hænger i høj grad sammen med, at der ikke investeres tilstrækkeligt. Man kan simpelthen ikke blive ved med systematisk at fjerne flere og flere penge fra et område, uden det kommer til at gå ud over indholdet i og kvaliteten af uddannelserne, siger Tina Voldby.
– Vi står midt i en rivende, teknologisk udvikling, hvor det er helt afgørende, at fremtidens faglærte udstyres med den nyeste viden og erfaring i at arbejde i praksis med den nye teknologi. Derfor er det nødvendigt, at erhvervsskolerne investerer i ny teknologi, nye maskiner, ny it osv. På samme måde er det også helt nødvendigt, at der fokuseres på og investeres i lærernes faglige/tekniske opkvalificering, så undervisernes tekniske kompetencer løbende styrkes, og den slags koster altså, siger Tina Voldby.
Regeringen har tidligere lanceret sin teknologipagt, der har som målsætning, at flere skal tilegne sig STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering, Mathematics). Samtidig har man lanceret EUD-reformen, der har til formål at få flere til at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse.
– Desværre er vi meget langt fra at nå disse mål. Og i takt med at erhvervsuddannelserne drænes økonomisk, kommer teknologipagtens målsætninger til at klinge stadig mere hult. Vi håber derfor, at statsministerens løfter om et ambitiøst EUD-udspil også omsættes til reel handling. For det nytter ikke noget at have højtflyvende ambitioner og målsætninger, hvis ikke erhvervsskolerne samtidig tilføjes de nødvendige ressourcer, siger Tina Voldby.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';