En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL) viser, at klima og miljø var det emne, som flest danskere fandt afgørende for, hvor de satte deres kryds, mens op mod 40 procent havde den grønne agenda i top tre. Danskerne, der stemte ved kommunalvalget, forventer altså bæredygtig handling – også på kommunalplan. Og det forpligter.
Men skal kommunerne være klimaneutrale i 2050, er det nødvendigt at energioptimere bygningsmassen, og det kræver, at de nyvalgte kommunalpolitikere hæver barren. 90 procent af de bygninger, der eksisterer i dag, vil nemlig stadig stå i 2050, og ifølge det Internationale Energiagentur kommer op mod 40 procent af det samlede energiforbrug fra bygninger.
Men her har regionerne, og særligt kommunerne, en gigantisk udfordring. 7 ud af 10 offentlige bygninger – lige fra folkeskoler og plejehjem til datacentre og administrationen – har nemlig et dårligt energimærke (energiklasse D eller lavere).
Alligevel energirenoveres kun én procent af de offentlige bygninger om året. Sagt med andre ord vil det tage et århundrede at energioptimere bygningsmassen med den nuværende sneglefart.
Derfor bør kommunerne som minimum tredoble indsatsen og energirenovere tre procent af bygningerne årligt. Som minimum. Samtidig bør de indføre energispareplaner og effektiviseringsmål for alle bygninger.
For hvis energimærkningen i gennemsnit hæves med bare én klasse, kan kommunerne spare 130.000 ton CO2 årligt.
Den grønneste energi er den, vi ikke bruger
Her taler jeg ikke kun om, at vi skal have flere solceller og bedre isolering, for det er ikke nok. Det handler også om at effektivisere energiforbruget. Altså simpelthen bruge energien klogere ved hjælp af digitalisering og intelligent energistyring. Og med de nye klimamål og stigende energipriser skulle det helst være gjort i går.
Desværre viser en opgørelse fra KL, at kun få kommunale klimaplaner indeholder reelle ambitioner om optimering af energiforbruget. Det er påfaldende, fordi Danmark faktisk kan sænke CO2-udledningen med 1,2 million ton CO2 frem mod 2030 alene med digital energieffektivisering ifølge en ny rapport fra interesseorganisationen SYNERGI, som også viser, at kun en femtedel af potentialet udnyttes i dag.
Og det på trods af, at kommunerne er landets største bygningsejer med 31 millioner m2 bygningsmasse.
Det er mildest talt uansvarligt.
Myten om anlægsloftet skal aflives
En stor del af udfordringen er myten om anlægsloftet, der lægger beslag på mulighederne for energirenoveringer. Men faktisk er energieffektiviseringer ikke underlagt anlægsloftet og
lånebekendtgørelsens deponeringsregler ved ekstern finansiering, hvilket mange ikke ved. Der er altså forskel på renovering og effektivisering. Som ny- eller genvalgt til byrådet, forpligter det derfor at afsøge disse muligheder.
Grunden til, at politikerne ikke taler højt om denne mulighed er formentlig en idé om, at det koster i budgettet. Men faktum er, at tilbagebetalingstiden ofte kun er 2-5 år.
Tag f.eks. en folkeskole. Her er energisparepotentialet 10-20 procent, hvilket løber op i +100.000 kr. årligt. I kontormiljøer opnår digitale løsninger op mod 15 procent på elektricitet og 30 procent reduktion i varme. Og i administrationen eller det kommunale datacenter er effekten endnu større. Energieffektivisering bør derfor anses som en besparelse frem for en udgift i regnskabet.
For det er reelt det, det er. Ikke mindst i klimaregnskabet.
Så kære nyvalgte kommunalpolitikere: Jeres bygninger huser et afgørende potentiale for at nå klimamålene – sørg nu for at tage ansvar og udnyt de løsninger, der ligger lige for!
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';