De fleste boligejere ved ikke, hvilket energimærke deres bolig har. Det får de nemlig først at vide, når de skal sælge boligen. Og prisen for et hus øges med omkring 50.000 kroner for hvert spring i energimærket – der går fra G, som er dårligst, til A+++, som er bedst.
Det er rigtig ærgerligt, at boligejerne ikke får mere ud af energimærket. Når en beskikket energikonsulent vurderer ejendommen og giver den et energimærke, er det dumt, hvis energimærkerapporten bare havner i skuffen de næste mange år. Det er da bedre at bruge rapporten til at omdanne huset til at være mere energimæssig optimalt, hvor man har et godt indeklima og sparer på varmeregningen.
Derfor foreslår Dansk Byggeri, at anvendelsen og effekten af energimærkerne bliver styrket, og at mærkerne udvikles til at være aktive handlingsplaner for huset, der digitalt kan opdateres.
For mange fejl
Kvaliteten af energimærkninger er for dårlig. Tæt på en tredjedel (31 procent) af energimærkerne i 2016 var forkerte. Det viser den årlige kvalitetskontrol af de indberettede energimærker, som Energistyrelsen foretager. I 2015 var det 32 procent, så der er ikke sket en forbedring.
Kontrollen viser, at fejlene især er forkert opmåling af bygningens ydervægge og forkert registrering af isolering af bygningens installationer.
Energistyrelsen har givet 55 udtalelser og 14 påtaler. Siden 2015 har 13 firmaer permanent og 17 midlertidigt mistet retten til at udstede energimærker. I 2016 var der 66.637 energimærkninger.
Efteruddannelse og præcisering
Jeg ærgrer mig over, at så mange energimærker er behæftet med fejl, og at der tilsyneladende ikke sker en positiv udvikling på området.
Det bør undersøges, om der er behov for, at Energimærkningshåndbogen præciseres. Desuden er det vigtigt at efteruddanne energikonsulenterne, så de bliver dygtigere på de områder, der især er problemer med.
Digitalt energimærke
Der er behov for øget brug af de muligheder, digitaliseringen af energimærkerne har givet, vil gøre dem mere fleksible og brugbare.
I dag ligger mange rapporter om energimærkningen desværre som et skuffedokument hos boligejeren sammen med tilstandsrapporten. Det burde være et aktivt og langsigtet instrument til at realisere energibesparelser. Det bør kunne opdateres løbende i takt med gennemførte energiforbedringer.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';