Vejret bliver kun voldsommere, nedbøren heftigere, og grundvandsspejlet stiger. Derfor er der brug for at sætte tempo under klimasikring og forebyggelse af klimaskader i Danmark.
Alligevel trækkes tempoet ud af klimasikringsbestræbelserne. Ikke på grund af manglende vilje fra kommuner eller staten, men på grund af bøvlet, usammenhængende og i nogle tilfælde forældet lovgivning på området.
Klimasikring af den almene boligsektor koster svimlende milliardbeløb
Og ingen har det samlede ansvar.
Ofte er reguleringen opgjort i forskellige love og bekendtgørelser, der er direkte modsatrettede, og det skaber usikkerhed og forsinkelse, eller i værste fald at projekter aldrig realiseres.
Klimaskaderne rammer både borgere og virksomheder, og dem skylder vi klarhed og tempo på området, så det er helt nødvendigt, der bliver strammet op.
Forslag til forenkling
I vores brancheudspil peger vi på seks områder, hvor det vil være helt oplagt at forenkle reglerne eller gøre dem mere tidssvarende:
- Serviceniveauet skal hæves så langt det er rentabelt
- Anlægsloftet må ikke unødigt bremse klimatilpasning
- Kystbeskyttelseslovens nytteprincip rammer skævt
- Særskilte anlægslove skal muliggøre de store projekter
- Skærp ansvaret for fejlagtig dimensionering af kloaksystemer
- Bygningsreglementet skal understøtte klimatilpasning
Ingeniørerne er klar til mere klimatilpasning, men: ”Kommunerne tøver”
Et eksempel er anlægsloftet, der skal sikre, at kommunerne ikke bygger over evne.
Men anlægsloftet er udmøntet helt skævt, når det gælder klimasikring. F.eks. i de tilfælde, hvor flere kommuner går sammen om at klimasikre, så belastes alle de deltagende kommuner af den samlede bruttoanlægsudgift og ikke kun af sin egen andel.
I F&P foreslår vi derfor, at klimasikringsprojekter helt undtages fra anlægsloftet, da klimasikring ikke samlet set øger byggeaktiviteten, men flytter fra udbedring af skader til forebyggelse af skader.
I dag er reguleringen lavet for at begrænse udgifterne her og nu, men i virkeligheden gør den klimasikring dyrere og langsommere, og det er ikke hensigtsmæssigt.
Politisk ansvar skal kunne placeres
Et andet eksempel er reguleringen af de kommunale kloaksystemer, der mange steder i landet er dimensioneret for småt til fremtidens våde klima.
I dag indebærer reglerne, at det billigste for en kommunalbestyrelse er at dimensionere ”som man plejer”, og retspraksis viser, at kommunen ikke holdes ansvarlig, når det viser sig at være for lidt.
Fremtidens vinderbyer er nødt til at tænke i klimatilpasning
Det bør laves om, for klimasikring koster, men ikke at klimasikre er langt dyrere. Og her og nu er der brug for at forenkle hele det kompleks af love og regler, der regulerer klimasikringsområdet.
I vores udspil giver vi seks helt konkrete og let implementerbare forslag, men mere grundlæggende, så bør man politisk overveje en samlet klimatilpasningslov, der både samler ansvar, udvider finansieringsmuligheder og gør det nemmere at handle på tværs af kommunegrænser – også så man som borger kan placere et ansvar for politiske undladelsessynder.
