Sjældent har et byggeri i København fået så stor opmærksomhed og så stor betydning, som den nye nabo til Østerport Station med navnet Østerport II, som KHR Arkitekter står bag.
Da politikerne på Københavns Rådhus så bygningen rejse sig, greb rædslen dem. Ingen, som havde vurderet arkitekternes planer, kunne nemlig genkende projektet fra tegningerne. Den enorme forskel mellem de pæne illustrationer og virkeligheden fik politikerne til at gribe dybt i værktøjskassen for at forhindre en gentagelse.
Derfor har kommunen understreget, at fremtidens visualiseringer skal give et retvisende billede af projekterne. I kommunens retningslinjer står der nu direkte, at illustrationerne ikke skal være salgsmateriale for byggeriet men ærlige illustrationer.
Arkitektur skal integreres
Kommunen slår også fast, at man på tegningerne skal kunne se de omkringliggende bygninger, så en mindre pæn ejendom ikke kan gemme sig, ligesom det nye byggeri skal præsenteres fra mange vinkler herunder den, som de fleste besøgende i området vil se bygningen fra.
Både arkitekter, byplanlæggere og entreprenørerne bør bide mærke i de nye regler. For de gemmer på noget større. Nemlig et opgør i København mod byggerier som på ingen måde smelter sammen med det lokalområde, de gerne skal være en del af.
Kalvebod Brygge trækkes gerne frem som et eksempel på byudvikling der er gået skævt. Men de lokalplaner der muliggjorde de projekter blev givet den gang stort set ingen turde investere i København. Simpelthen for at få noget byggeri i gang. Sådan er det ikke i dag, og politikerne har fået mere end nok af de mere tvivlsomme byggerier.
Hvis ikke arkitekter og byggefolket, før de fremlægger et projekt, forstår, at de dels skal præsentere projektet redeligt for politikerne og dels skal vise, at de forstår hvilken bymæssig sammenhæng projektet indgår i, bliver deres planer svære at få igennem kommunens beslutningsgange.
Nej tak til sorte tårne
Et godt råd er derfor at starte et projekt med klart at demonstrere, at projektet spiller sammen med kommunens visioner om byudvikling nemlig bæredygtighed, genanvendelse, respekt for byrummet og humane dimensioner.
Får politikerne og sagsbehandlerne en klar forståelse af, at bygherren og hans rådgivere vil give noget tilbage til byen i forbindelse med projektet, glider alting nemmere. Forskellene på hvordan medløb og modstand vil tage sig ud i fremtiden, ses bedst eksemplificeret i henholdsvis Carlsberg Byen og Postbyen.
Begge steder bygges der en håndfuld højhuse, men mens Carlsberg Byen har valgt at forære København et sort tårn, der som et brutalt udråbstegn skæmmer byen, har investorerne bag Postbyen ved Hovedbanegården valgt elegante runde tårne der spiller sammen med de tårne i København, som byen har været kendt for i hundrede år.
Et godt gæt er derfor, at det kulsorte tårn ved Carlsberg aldrig havde set dagens lys i den nuværende politiske virkelighed. De politiske signaler bør derfor tages alvorligt af alle i byggebranchen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';