Der er både plads og råd til højere lønstigninger

Lønningerne stiger pænt for tiden, og det er der rent faktisk også råd til. Det konkluderer cheføkonom fra 3F, som går i rette med DA og henviser til en analyse fra Danmarks Nationalbank.
Der er råd til lønstigninger, mener Frederik Imer Pedersen, der er cheføkonom ved fagforbundet 3F. En tilbagevenden til normalen, kalder han det. Foto: 3F.
Der er råd til lønstigninger, mener Frederik Imer Pedersen, der er cheføkonom ved fagforbundet 3F. En tilbagevenden til normalen, kalder han det. Foto: 3F.

Helt nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) for lønomkostningerne på det private område viser en årlig stigning på 2,6 procent i 2. kvartal 2018.

Der er tale om den højeste nominelle lønstigning siden 2009. Ikke overraskende vælger Dansk Arbejdsgiverforening at tolke stigningen som “beviset” for, at manglen på arbejdskraft er stor.

Arbejdsgiverne springer hermed for let hen over det ansvar, de har haft i mange år for at uddanne elever og efteruddanne medarbejderne. Der er stadig ledige hænder derude, om end presset i byggeriet synes at vokse.

Set over en længere periode er det økonomisk set overraskende, at lønningerne ikke er gået op tidligere. Selvom den private lønmodtagerbeskæftigelse herhjemme siden foråret 2015 er steget med mere end 140.000 personer, har lønstigningerne ligget relativt fladt omkring 2,25 procent i samme periode. Det er lavt set i et historisk perspektiv.

Der kan være gode argumenter for, at lønstigningstakten ikke skal op på tidligere tiders niveauer. For eksempel er inflationen i dag lavere. At den ikke er accelereret markant de senere år er overraskende. Både i lyset af den store beskæftigelsesfremgang, men især givet de mange beklagelser fra erhvervslivet om mangel på arbejdskraft. Meldinger, der startede tilbage i 2015!

Hvis der var stor og stigende mangel på arbejdskraft, hvor efterspørgslen stiger mere end udbuddet, burde det afspejles i prisen på arbejdskraft (lønnen) via markedskræfterne.

Den aktuelle lønstigning er et tegn på, at løndannelsen ikke er afkoblet fra, hvad der sker på det danske arbejdsmarked.

Der kommer et pres, når beskæftigelsen stiger. Vi skal bare huske, at temperaturen på arbejdsmarkedet efter den økonomiske krise for 10 år siden har været på frysepunktet. Og det, der sker nu, læner sig op ad en normal temperatur.

Der er helt sikkert områder – både geografisk og fagligt – hvor det er blevet sværere at finde arbejdskraft nu end tidligere. Det ses i de nye løntal, hvor stigningstakten har været størst for bygge- og anlægssektoren. Det samme område, hvor tegnene på et mere presset arbejdsmarked har været størst.

Men den store og generelle mangel på arbejdskraft kan stadig ikke ses i tallene. Bare tag et kik på beskæftigelsestallene ? der ind til videre er fortsat ufortrødent i vejret uden tegn på opbremsning.

Det er faktisk helt naturligt, at lønstigningstakten øges i takt med, at der kommer et større pres på arbejdsmarkedet. Men det er der også plads til. Det siger selv Danmarks Nationalbank, der i sommers var ude og anbefale højere lønstigninger til danskerne.

Relateret indhold