Byggesektoren er storforbruger af CO2, og derfor har sektoren stort fokus på nedbringelse af CO2. Det sker både på frivillig basis og på baggrund af lovgivningsmæssige reguleringer f.eks. krav om overholdelse af bestemte LCA-værdier forud for meddelelse af ibrugtagningstilladelse.
Uden ibrugtagningstilladelse kan bygherre ikke bruge ejendommen og placeringen af et forsinkelsesansvar kommer på tale. Lovgiver har som bekendt skærpet LCA-kravene, som årene går.
Forandringerne i branchen kræver ny tilgang til projektledelse
Der er mange gode grunde til disse tiltag. Den største CO2-besparelse fås imidlertid ved at lade være med at bygge (nyt) og fokusere på mere bæredygtige renoveringer. Derfor opstilles der også klimakrav i kontrakter vedrørende renoveringsentrepriser.
Det nye tredje element i kontrakterne
I “gamle dage” var der groft sagt kun to elementer, som var væsentlige at have styr på for byggeriets parter. Økonomi og tid.
Entreprisen skulle holde sig inden for budgetterne ellers opstod der diskussioner om berettigelsen af krav på betaling for ekstraarbejder. Hvis tidsplaner blev overskredet, skulle der placeres et eventuelt ansvar for forsinkelse i form af entreprenørens betaling af dagbøder eller ret til tidsfristforlængelse.
Såfremt der var mangler ved udførelsen, var den klare hovedregel, at entreprenøren havde afhjælpningsret. Entreprenøren kunne fjerne manglen ved at udbedre den. Der var endvidere meget frie rammer til undervejs at indgå aftaler om ændringsarbejder (merarbejde) og entreprenøren var både berettiget og forpligtet til at udføre ændringsarbejderne.
Opstillingen af klimakrav til entrepriser udfordrer den sædvanlige tankegang og risikoafdækning – og udfordrer også de nye standardvilkår efter AB 18-reformen.
Byggeriets generationsskifte skal op på den store klinge
Udover økonomi og tid tilføjes en tredje vigtig dimension, som nu ses forsøgt indarbejdet i kontrakterne – nemlig overholdelse af klimakrav og konsekvenserne ved manglende overholdelse.
Klimakrav påvirker og udfordrer alt lige fra designprocesser, materialevalg, konstruktionsprincipper, byggerytme, mulighed for forcering, udgifter til øget kontraktadministration og afhjælpning mv.
Et overset emne er desuden stigningen i lønomkostninger til akkordarbejde. Når tømreren skal sætte den sidste gipsplade op, kunne han tidligere hurtigt gå hen og tilskære en ny gipsplade fra pallen. Nu skal tømreren bruge tid på at rode efter en mulig egnet stump i affaldsbunken i den aflåste container placeret i den anden ende af pladsen, da han også måles på affaldsmængden.
Ingen vil have en dieselbil
Nogle bygherrer vælger at opstille et CO2-budget, som de enkelte entreprenører skal overholde på linje med et økonomisk budget. Det stiller krav til en klar målemetode (hvordan og hvad tæller vi?), løbende dataindsamling, datadeling samt klare processer for del overskridelser.
Sådan revolutionerer AI-agenter byggeriet i 2025
Jo længere tid, der går med at deloverskridelsen konstateres, jo færre bliver løsningsmulighederne. Alle processer forbruger CO2. På afleveringsdagen er det for sent. Klimaoverskridelsen kan ikke reduceres efter aflevering. Afhjælpningspligten er illusorisk eller kan være forbundet med så store omkostninger, at entreprenøren vil kræve sig fritaget efter f.eks. AB 18 § 51 (afhjælpningspligten bortfalder, “hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger”), og han vil pege på, at han ikke hæfter for indirekte tab efter AB 18 §53.
Man vil kunne stå i en situation, hvor bygherren står med en fin ejendom i en god kvalitet, som fungerer og er fri for udførelsesmangler. Finansierings – og anvendelsesmulighederne er imidlertid forringet. Ejendommen er ikke så attraktiv.
Hvem er skurken?
Hvis ibrugtagningstilladelsen ikke kan opnås, lider bygherren store tab, som han vil risikoafdække. Men hvem var egentlig skurken? Det skal bygherren bevise. Retrospektivt er det den sidste portion CO2, som resulterer i overskridelsen. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er den sidste maler, som forlader pladsen, der er skurken i juraens verden.
50 % af Verdens BNP afhænger af naturen: Er ESG svaret på fremtidens vækstudfordringer?
Udfordringerne med at opgøre et økonomisk tab, regulering med eksorbitant store dagbøder og udhulningen af afhjælpningsretten har internationalt kaldt på løsninger, hvor den/de ansvarlige entreprenører og tekniske rådgivere ifalder ansvar svarende til den omkostning, der påføres bygherren ved at skulle købe “klimakreditter” svarende til overskridelsen (“net zero” clause). Hvordan skal entreprenøren og den tekniske rådgiver risikoafdække et sådant vilkår?
Hvordan, hvor og hvad måler vi?
Klimakravene ændres løbende, og der kommer nye dimensioner og krav til overholdelse af regnestykket, som i praksis kan virke fuldstændigt forskelligt, hvis de måles “on site” henholdsvis “off-site”.
Anvendelsen af træ kan f.eks. give gode værdier “on-site” i Danmark, men ud fra et universelt biodiversitetssynspunkt ødelægger man muligvis en skov “off-site” i Danmark eller Polen til stor skade for f.eks. fuglearter, som kan uddø.
