Et nyt borgerforslag går på at udbrede certificeringsordninger til flere håndværksfag. Dagens Byggeri skrev om det 7. april.
Vi kender certificeringsordningerne fra installationsfag som f.eks. elektrikere, hvor kvaliteten af arbejdet kan være skjult. Men nu forslås ordningerne udvidet til håndværk, hvor arbejdet er langt mindre skjult som f.eks. tømrere, anlægsgartnere og malere.
Når jeg tager emnet op, så er det, fordi nogen bør tale – ikke bare for hele branchen – men for hele Danmark. Spørgsmålet er nemlig, om det vil være gavnligt for danske virksomheder og borgere, herunder dem der efterspørger produkter fra bygge- og anlægsvirksomhederne.
Konflikt i Mellemøsten: Byggebranchen kan rammes hårdt
Lad os se nærmere på nogle af de forventede effekter af forslaget.
Et argument er, at det skal øge kvaliteten og minimere sjusk. Den underliggende præmis er, at uddannede og certificerede ikke sjusker. Men helt ærligt: Sådan er det jo ikke. Der findes masser af uddannede, som sjusker og leverer en dårlig kvalitet. Og det handler ikke kun om den faglige kvalitet af håndværket, men også den proces man udsættes for som bygherre.
Begge dele er faktisk en del af produktet, hvilket nogle håndværkere og endda virksomheder har det med at glemme. Spørgsmålet er også, om der findes andre løsninger og feedback-mekanismer, som disciplinerer de håndværkere og virksomheder, som gerne springer over det absolut laveste gærde. Det gør der. Ud over trustpilot findes også Anmeld håndværker, hvor man kan se, om de enkelte håndværksvirksomheder har gjort sig fortjent til gode anmeldelser og tillid.
Nye tal: Den stærke vækst i byggeriet varer ikke ved
Desuden er der garantiordninger, som giver ekstra sikkerhed for, at et byggeprojekt ikke ender i kæmpe uforudsigelige ekstraregninger. Håndværksvirksomheder kan frit vælge at signalere til markedet, at man her gør sig umage. Certificeringsordninger vil imidlertid trække i modsatte retning, fordi det begrænser konkurrence ud fra autorisationsbeviser, frem for at udskillelsesløbet er baseret på kvalitet og pris.
Vil forværre branchens største udfordring
Det sidste om prisen er ikke helt uvæsentligt. Det er nemlig et kendt fænomen, at det er forbundet med en ekstra lønpræmie, hvis man arbejder inden for et fag, der kræver certificering.
Mekanismen er klar: Når certificeringsordninger reducerer antallet af nye virksomheder, svækker konkurrencen og begrænser arbejdskraften, så stiger lønnen. Og lønnen er der i sidste ende kun én til at betale; nemlig bygherre. I takt med at prisen stiger, så ender en større andel af opgaverne som gør-det-selv-arbejde. Det giver næppe et kvalitetsløft.
Det største problem ved at udbrede certificering er dog, at det vil forværre bygge- og anlægsbranchens største udfordring: Det kort- og langsigtede udbud af arbejdskraft til bygge- og anlægsbranchen.
Vi er stadig i en situation, hvor næsten hver fjerde virksomhed i branchen melder, at deres produktion er begrænset af mangel på arbejdskraft. Samtidig kan vi se, at næsten hver fjerde beskæftigede i branchen er over 55 år, hvilket stiller store kraft til hvor mange nye, der skal træde ind i branchen i løbet af de næste 10-15 år.
Slagelse, Sorø, Ringsted: Små skridt mod hovedstaden øger husprisen med mindst 300.000 kr.
Det klarer vi ikke alene med dansk arbejdskraft, og her støder vi direkte ind i en af de utilsigtede konsekvenser ved at udbrede certificering.
I de 15 år fra 2009 til 2024 har vi nemlig tacklet efterspørgslen efter arbejdskraft gennem indvandring. Antallet af indvandrere beskæftiget i bygge og anlæg er mere end firdoblet i perioden.
De udgør nu over 20.000 personer, så mere end hver 10. i bygge og anlæg er en indvandrer. Det præcise tal i 2024 var 10,6 %. Så højt var andelen bare ikke for bygningsinstallation, hvor certificering er udbredt. Her er branchens laveste andel af indvandrere ved kun 7,4%. Man startede fra det laveste niveau i hele bygge- og anlægsbranchen på kun 2,3 % i 2009 og alligevel har bygningsinstallation haft den laveste stigning i andelen af indvandrere på blot 5,1 %-point.
Økonom: Indvandring presser boligpriserne op i København
Konsekvensen af at begrænse indvandrerne i installationsfagene kan man se direkte i fagenes mangel på hænder. For både el-installation samt VVS- og blikkenslagerforretninger er hele 30 % af virksomhederne begrænset pga. mangel på arbejdskraft. Det er et massivt højere niveau end for f.eks. malere, murere og tømrere, hvor man i langt højere grad har trukket indvandrere ind i branchen for at kunne møde efterspørgslen.
Rammer skævt og skader Danmark
Bygge- og anlægsbranchens største langsigtede problem er helt klart den begrænsede arbejdskraft.
Udbredelse af certificeringsordninger vil kun forstørre det problem. Hvis vi leger med det scenarie, at hele bygge og anlæg havde certificeringskrav, og at det resulterede i samme lave andel indvandrere som for bygningsinstallation, så ville der i dag være ca. 6.200 færre beskæftigede.
Det er rigtig mange, og det ville forværre branchens hovedproblem betydeligt. Man skal derfor passe på med at indføre et tiltag, som muligvis har en sympatisk hensigt bag, når den utilsigtede konsekvens er, at branchen skyder sig selv i foden.
Byggeriets akilleshæl: Hvor gør manglen på arbejdskraft mest ondt?
Nogle gange falder et godt forslag, fordi timingen er dårlig. Andre gange er timingen god, men forslaget falder alligevel, fordi forslaget er dårligt. Og så er der forslag, som både rammer skævt og skader Danmark.
Udbredelse af certificeringsordninger til flere håndværksfag hører til den sidste kategori. Man kan kun håbe, at det bliver begravet i en fart. Indtil videre er der heldigvis under 1.600 underskrivere på borgerforslaget.
