Byggeriets arbejdsmarked strammer til

Cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.
Cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri. Foto: Ricky John Molloy.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) har netop offentliggjort sin halvårsrapport over rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked.

Danmarks Statistiks månedlige konjunkturbarometer har gennem længere tid vist mangel på arbejdskraft som produktionsbegrænsning. Dansk Byggeris egne medlemmer har også længe peget på mangel på kvalificeret arbejdskraft som største udfordring. Og som noget nyt viser nu også den halvårlige rekrutteringsrapport fra Star, at der er et stigende antal forgæves rekrutteringer indenfor bygge og anlæg. Dermed må det efterhånden konkluderes, at byggeriets arbejdsmarked strammer til.

Antallet af forgæves rekrutteringer på det samlede arbejdsmarked befinder sig på et moderat niveau på 20.000 i andet halvår 2017. Til sammenligning var der næsten 70.000 forgæves rekrutteringer i 2006 og 2007.

Byggeriet skiller sig ud

Zoomer man ind på byggeriet, er historien dog en lidt anden.

I bygge og anlæg er der på et halvt år sket en stigning i den andel af virksomheder, der har oplevet forgæves rekrutteringer fra 12 procent til 17 procent. I alt har der i efteråret 2017 været 4.825 forgæves rekrutteringer i byggeriet. Det svarer til tre procent af branchens beskæftigelse, og den andel ligger væsentligt højere end samtlige andre brancher på arbejdsmarkedet, konstaterer cheføkonomen og fortsætter:

Samtidig må det bemærkes, at bygge og anlæg er den branche med størst rekrutteringsudfordring i syv ud af landets otte arbejdsmarkedsregioner. Kun på Bornholm er der brancher med større mangel på arbejdskraft.

Så langt øjet rækker, er rekruttering af kvalificeret arbejdskraft byggeriets største udfordring. Man skal dog samtidig huske på, at et stramt arbejdsmarked er en gylden chance for at få marginaliserede grupper ind og få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet, hvilket i høj grad allerede er sket i byggeriet. Men der skal sættes turbo på jobcentrenes indsats for at få de sidste ledige – og også meget gerne flere af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – i job.

Så længe den årlige lønudvikling ligger stabilt mellem 2,5 og 3 procent, er konklusionen, at byggeriets arbejdsmarked ikke er overophedet. Men det er afgørende, at vi har adgang til udenlandsk arbejdskraft. Vi kan for eksempel ikke undvære de cirka 4.800 årsværk, polakkerne bidrager med.

Stabile rammevilkår

Fra flere sider har det været fremført, at den netop vedtagne fortsættelse af det grønne håndværkerfradrag til energirenoveringer vil føre til overophedning. Men Dansk Byggeri opfordrer til is i maven.

Håndværkerfradraget er først og fremmest en økonomisk gulerod til de danske familier til at vælge hvidt frem for sort arbejde. For at opnå de bedste resultater, er der brug for ro og regelmæssighed i rammevilkårene frem for den evindelige stop-and-go politik. Både svenske og danske erfaringer viser, at forbrugernes adfærd er meget følsomme over for ændringer i håndværkerfradraget.

Ud over tyverialarmer tilføjes der ikke noget nyt til den gældende ordning i 2018. Tværtimod bliver positivlisten over energiforbedringer indsnævret yderligere. I finanslovsaftalen budgetteres der med udgifter til håndværksdelen af BoligJobordningen på knapt 0,4 milliarder kroner. For at sætte dette i perspektiv, ventes den samlede bygge- og anlægsbranche at omsætte for over 265 milliarder kroner i år.

I finanslovsaftalen budgetteres der med udgifter til håndværksdelen af BoligJobordningen på knapt 0,4 milliarder kroner. For at sætte dette i perspektiv, ventes den samlede bygge- og anlægsbranche at omsætte for over 265 milliarder kroner i år.

Relateret indhold