Den danske bygge- og ejendomsbranche har med rette høstet international anerkendelse for at gå forrest i den grønne omstilling. Vores LCA-baserede grænseværdier for nybyggeri er et verdensførende eksempel på, hvordan politisk mod kan drive en hel sektor fremad.
Nu står vi over for den næste store opgave: At transformere den eksisterende bygningsmasse.
Godt nyt for vores energiforsyning, økonomi og arbejdspladser
Med EU’s Bygningsdirektiv (EPBD) kommer der snart massive krav om at energirenovere de dårligst performende ejendomme, og det vil uundgåeligt få banker og investorer til at stille skarpe krav til bygningsejere.
Dette er en enestående mulighed. En mulighed for at prissætte CO2-udledning og energieffektivitet direkte ind i finansieringsvilkår og værdiansættelser. Men vi risikerer at gribe den forkert, hvis vi udelukkende læner os op ad det traditionelle energimærke.
Problemet med de blinde vinkler
Energimærket er det lovpligtige værktøj til at vurdere en bygnings teoretiske energimæssige ydeevne. Det er designet til at sammenligne bygninger på et standardiseret grundlag, og det er en afgørende del af lovgivningen.
Udfordringen er todelt:
For det første er datadækningen alt for lav. Kun en brøkdel af de relevante bygninger har et gyldigt energimærke. Det er umuligt at identificere de 16 % dårligste bygninger, som direktivet kræver renoveret inden 2030, på så spinkelt et grundlag.
Fjernvarmen fylder 100 år: Fra damp og kul til vedvarende energi
For det andet risikerer et ensidigt fokus på et beregnet tal at blive en akademisk øvelse, der fjerner fokus fra det reelle problem: Det faktiske energiforbrug og den reelle CO2-udledning. Vi risikerer at bruge milliarder på at renovere bygninger med et højt teoretisk forbrug, men et lavt faktisk forbrug, mens energislugende bygninger går fri.
Den pragmatiske løsning
I stedet for at vente på en langsom og dyr udrulning af nye energimærker bør vi bruge de data, vi allerede har, intelligent. Hos Legacy har vi adgang til faktisk, målt forbrugsdata for 2,2 millioner danske ejendomme. Den tid, hvor disse data var utilgængelige, er forbi.
Vores forslag er enkelt: Lad os bygge bro mellem teori og virkelighed med et “indikativt energimærke”.
Østjyllands største solcellepark står nu klar
Ved at koble faktiske, målte forbrugsdata for varme og el med offentlige bygningsdata (BBR) kan vi med høj præcision estimere en bygnings officielle, teoretiske energimærke.
Dette giver et datadrevet og retvisende bud på, hvilke bygninger der med størst sandsynlighed er omfattet af de kommende krav. Det er en hurtig, omkostningseffektiv og fair metode til at udpege de rigtige bygninger. Er en ejer uenig, står det vedkommende frit for at få lavet et formelt energimærke for at dokumentere bygningens tilstand.
Potentialet er ikke længere teori
Denne datadrevne tilgang er ikke en fremtidsdrøm. I vores partnerskab med Nykredit hjælper vi allerede deres kunder med at udarbejde omstillingsplaner, der tager udgangspunkt i faktisk forbrug og et konkret budget for de mest effektfulde renoveringer.
Samtidig ser store investorer som ATP Ejendomme klare kommercielle fordele i at bruge faktiske data til at drive deres CO2-reduktionsstrategi. Det giver konkrete driftsbesparelser, fastholder og tiltrækker kvalitetslejere og sikrer, at porteføljen er på forkant med markedets krav.
Låner over 200 millioner til CO2-fangstanlæg
Potentialet er enormt, men det kræver skala. Vi skal have demokratiseret denne tilgang, så alle aktører – fra den enkelte bygningsejer til den største pensionskasse – kan træffe beslutninger baseret på fakta frem for estimater.
Danmark har en unik chance for igen at vise vejen internationalt. Ligesom vi gjorde med LCA-kravene. Vi har data, vi har teknologien, og vi har en branche, der er klar til at handle.
Jeg vil derfor invitere alle interesserede parter – myndigheder, investorer og brancheorganisationer – til dialog.
Lad os i fællesskab skabe en standard, der gør grøn omstilling af vores bygninger til en målbar mere bæredygtig forretning og cementerer Danmarks position som verdensførende inden for grøn finansiering af fast ejendom.
