BoligJobordningen tjener mange formål

Fleming Frederiksen, formand i Arbejdsgiverne. Pressefoto.
Fleming Frederiksen, formand i Arbejdsgiverne. Pressefoto.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har været ude og love, at BoligJobordningen bliver genindført, hvis Venstre får regeringsmagten ved næste folketingsvalg. Endda med tilbagevirkende kraft. For at slå budskabet fast har han sendt et brev ud til samtlige af landets håndværksmestre, hvor han gentager sit løfte.

Det er vi glade for i Arbejdsgiverne. Vi ser dagligt, hvordan mange virksomheder kæmper for at holde sig oven vande, efter at ordningen er ophørt. Det er rigtig ærgerligt, da ordningen gavnede både virksomhederne, der fik en tiltrængt håndsrækning og især kunderne. 554.000 danskere benyttede sidste år ordningen. Det skabte arbejdspladser.

Endelig bidragede den til samfundsøkonomien, med mere end den kostede. Når en boligejer fik 15.000 kroner til at renovere sin bolig for, smed han ofte selv et større beløb i arbejdet, og det betød, at der kom flere penge ud og arbejde i samfundet. Der er derfor god grund til at glæde sig over, at ordningen kommer på den politiske dagsorden.

Vi vil dog gerne minde Lars Løkke Rasmussen om, at hvis vi virkelig vil styrke økonomien, bør fradraget være langt større. Det har de gode erfaringer med i Sverige og Tyskland. Her ligger tilskuddet på henholdsvis 40.000 og 45.000 kroner.

Endelig står vi med en virkelighed, hvor vi kommer til at mangle 30.000 håndværkere om bare fem år. Mange gode kræfter arbejder på at løse det problem. Men de kæmper en svær kamp, hvor gymnasiet i årevis er blevet fremstillet som det eneste ambitiøse valg. Det vil tage nogle år at nedbryde den forældede tankegang.

Skal man have en rimelig chance for at vende det uddannelsesnobberi, må der i hvert fald ikke mangle praktikpladser, og her får man et problem. Det er nemlig mest de små og mellemstore håndværks- og industrivirksomheder, der tager lærlinge ind. De virksomheder som blev hårdt ramt, da BoligJobordningen forsvandt. De helt store virksomheder påtager sig jo i mindre grad et ansvar for at uddanne den næste generation.

BoligJobordningen tjener altså mange formål. Den er ikke kun med til at komme det sorte arbejde til livs. En genindførelse af ordningen ville også sikre, at vi har nogle håndværkere om fem år. Og har man ikke øje for det, vil både forbrugere, byggeriet og industrien stå overfor et problem med indlysende alvorlige konsekvenser.

Relateret indhold