Aflevering af byggerier har udviklet sig til et mareridt

Formand Dennis Eskildsen fra Malersektion under Dansk Byggeri opfordrer til bedre forretningsmoral i byggeriet. Foto: Dansk Byggeri.
Formand Dennis Eskildsen fra Malersektion under Dansk Byggeri opfordrer til bedre forretningsmoral i byggeriet. Foto: Dansk Byggeri.

Da malerfirmaet Peer Hernvig i juni måned afleverede 88 lejligheder i Ølstykke til totalentreprenøren, går der noget galt.

Bygherrens rådgiver og totalentreprenøren laver umiddelbart efter en mangelgennemgang, som sendes til Peer Hernvig. Peer Hernvig udbedrer manglerne og fremsender færdigmelding. Da byggeriet ikke kan afleveres til bygherren før i september måned tilbageholder totalentreprenøren 67.000 kroner. I september fremsendes en ny mangelliste og igen en 3. liste ved indflytning af lejere. Det vil sige i alt tre mangellister på samme byggeri. Det er ikke rimeligt.

Derfor efterlyser jeg en bedre forretningsmoral. Man kan ikke kræve udbedringer efter udbedringer ved at tilbageholde penge.

Dennis Eskildsen, formand i Malersektionen

Derfor efterlyser jeg en bedre forretningsmoral. Man kan ikke kræve udbedringer efter udbedringer ved at tilbageholde penge. Det giver aldrig et godt samarbejde eller et godt resultat. Omvendt skal vores medlemmer blive bedre til at dokumentere kvalitetssikringen med fotomateriale og altid lave færdigmeldinger efter mangeludbedring. Vi opfordrer også vores medlemmer til at gennemgå kontrakter nøje og få indføjet antal mangelgennemgange, inden de indgår dem. Vi ser sommetider, at malerne går ind på betingelser, som ikke er rimelige, og efterfølgende kan de ikke få penge for det. Det synes jeg lyder som tilfældet ved Malerfirmaet Peer Hernvig.

I AB18 står der klart, at hvis der ved kontraktsindgåelse ikke aftales nærmere, skal entreprenøren sende en færdigmelding til bygherren med tidspunkt for aflevering, når byggeriet er færdigt.

Afleveringsforretningen skal udføres senest 10 dage efter og frem til den dag, skal malerne sikre, at malerarbejdet er som, da de forlod pladsen. Efter afleveringen er der en relativ reklamationsfrist, som betyder, at bygherren kan reklamere over synlige mangler i rimelig tid efter afleveringen. Hvis manglen skulle have været opdaget ved afleveringsforretningen, betegnes det som “ekstra arbejder” og er ikke omfattet af mangeludbedringen. Det samme gør sig gældende, hvis manglen anføres senere end “rimelig tid” efter afleveringen.

Relateret indhold