Superlet fór i arbejdstøjet

Mascot vil hele tiden forny sig, og seneste innovation er arbejdstøj med superlet fór.
Erding-termojakken gør brug af det superlette fór. Foto: Mascot.
Erding-termojakken gør brug af det superlette fór. Foto: Mascot.

For Mascot er en af grundtankerne, at brugernes behov hele tiden ændrer sig. Der kan være nyt værktøj, der kræver nye lommer eller ændrede vaner i placeringen af eksempelvis mobiltelefonen. Der kan også være nye krav til arbejdet for nogle faggrupper, der kræver, at eksempelvis pasformen i tøjet skal ændres. Trends og stil spiller også ind, og Mascot ved, at især til first movers i byggebranchen skal arbejdstøjet se helt rigtigt ud og have de mest opdaterede funktioner.

Arbejdstøjproducenten vil gerne være klar med fornyelserne, før brugerne ved, at de har behov for dem, og til den kommende kolde sæson har Silkeborg-virksomheden forsøgt at løse udfordringen med at holde blandt andet håndværkere varme i koldt vejr, men uden at skabe tunge jakker.

Blødt vatmateriale

Mascot valgte at bruge det anerkendte isoleringsmateriale Primaloft som fór i en række forskellige produkter. Primaloft har en helt særlig sammensætning af fibre, der skaber et blødt vatmateriale med en meget lav massefylde. Det betyder, at brugeres holdes varm, også under fugtige forhold. Primaloft er ifølge Mascot et blødt og åndbart materiale, der gør det muligt at komme effektivt af med fugten, så man ikke bliver kold og våd, og materialet bruges foreløbigt i fire nye produkter: To termojakker, en softshelljakke og en vinterjakke i en række forskellige farver. De to termojakker kan både anvendes alene og under en skaljakke som mellemlag. Vinterjakken er vind- og vandtæt og godkendt efter EN 343.

Relateret indhold