De ældste folkeskoleelever har sat kryds ved den vej, de ønsker at gå efter sommerferien. 18,5 procent af eleverne ønsker at begynde på en erhvervsuddannelse, hvilket er stort set det samme som sidste år, hvor andelen var 18,4 procent. Søgningen til erhvervsuddannelserne er dermed, på trods af indførelsen af adgangskrav i 2015, fortsat ikke faldet.
Igen i år har flere søgt en erhvervsuddannelse med eux, som giver adgang til at læse videre. Sidste år udgjorde den gruppe af elever 27 procent af den samlede søgning til erhvervsuddannelserne. I år er det næsten hver tredje elev. Samlet set er det 5 procent af alle elever, der forlader grundskolen, der søger en eux.
91 procent er egnede
Som noget nyt har elever i 9. klasse i år også kunnet vælge hf. Tidligere har det kun været en mulighed for 10. klasseelever. Fra i år til sidste år er valget af hf steget fra 6,9 procent til 7,8 procent, og det skyldes hovedsageligt 9. klasseelevernes søgning mod hf.
– Ungdomsuddannelserne tilbyder hver især noget forskelligt. For mig er det vigtigt, at de unge vælger den uddannelse, som passer til dem og deres kompetencer. Mange unge vælger gymnasiet, fordi de ønsker at være sikre på at kunne læse videre, men det er tydeligt, at flere og flere opdager, at det samme er muligt med eux, samtidig med at man har mulighed for at få et spændende faglært arbejde. Jeg så gerne, at flere valgte en erhvervsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at de unge kender de mange muligheder, der følger med en erhvervsuddannelse, så de opdager, at den vej kan være noget for dem, siger undervisningsminister Merete Riisager.
For sjette gang er eleverne blevet vurderet uddannelsesparate i forhold til deres uddannelsesønske. Årets opgørelse viser, at 91 procent af dem, der har søgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet, er vurderet parat. For dem, der har søgt en gymnasial uddannelse, er andelen 96 procent.