Byg-Erfa
- Byg-Erfas erfaringsblade er en del af “alment teknisk fælleseje”. De er forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af 9 eksterne eksperter.
- Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, BUILD, og Teknologisk Institut. Læs meget mere på www.Byg-Erfa.dk
Forebyggelse af fugtskader i sadel- og pulttage med mere end 10 grader hældning – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær – handler groft sagt om ventilation.
I tagkonstruktioner er korrekt ventilation med udeluft en effektiv metode til at undgå fugtskader, fordi fugttilskuddet indefra fjernes med ventilationsluft udefra, så konstruktionen holdes tør.
Ventilationsluften føres ind/ud af tagkonstruktionen gennem ventilationsåbninger og videre gennem luftspalter og/eller hulrum.
Det er forskelle i vindtryk og temperatur (den såkaldte skorstenseffekt, red.), der får luften til at strømme igennem konstruktionen og ventilere fugt bort, forklarer Charlotte Gudum, civilingeniør, ph.d. i Byggeskadefonden, samt forfatter af det nye erfaringsblad fra Fonden Byg-Erfa: ‘Ventilation af tagkonstruktioner med hældning’ (ID-nr. (27) 22 12 16).
– Der skal normalt ventileres i uopvarmede tagrum, i kolde skunkrum, mellem diffusionstætte undertage og isolering i et paralleltag, mellem tagdækning og undertag, hvor der ikke er undertag, samt mellem tagdækning og isolering, siger Charlotte Gudum.
– Konstruktioner med såvel ventilerede som uventilerede undertage kan dog ikke forventes at fungere fugtteknisk forsvarligt over rum i fugtbelastningsklasse 4 og 5, hvilket vil sige over rum med et gennemsnitligt fugtindhold i luften i vinterperioden over 8-10 g vand/m3.
Lufttæthed ned mod boligen
Ved tagrenovering og efterisolering af eksisterende bygninger skal man vurdere, om loftkonstruktionen er tilstrækkeligt lufttæt til, at etablering af en ny dampspærre kan udelades. Hvis efterisolering skal foretages uden indbygning af en dampspærre/en ny dampspærre, kræver det, at flere faktorer er opfyldt, forklarer Charlotte Gudum.
– For eksempel skal loftkonstruktionen kunne bedømmes som lufttæt, tagrummet skal være ventileret i henhold til retningslinjerne i det erfaringsblad, som vi berører let i denne artikel – og f.eks. skal efterisoleringsarbejdet hverken nedsætter loftkonstruktionens lufttæthed eller ventilationen i tagrummet, konstaterer hun.
Fugten, som skal ventileres væk, kommer især fra underliggende rum, hvorfra fugtig indeluft trænger op i tagkonstruktionen f.eks. gennem utætheder i loft eller skråvægge, kaldet konvektion – f.eks. omkring gennemføring, utætheder i dampspærre – eller ved f.eks. en utæt loft- eller skunklem. Diffusion af vanddamp gennem materialer er normalt af mindre betydning, og udeluften tilfører – periodevis og kortvarigt – fugt til ventilerede tagkonstruktioner, anviser erfaringsbladet.
– Det er vigtigt at sikre, at der fortsat er god ventilation, efter man har efterisoleret, for det er ofte her, det går galt, når man isolerer i praksis – fordi man reducerer omfanget af ventilationsluft i forhold til før, slutter Charlotte Gudum og henviser til erfaringsbladet ‘Ventilation af tagkonstruktioner med hældning’ (ID-nr. (27) 22 12 16) for yderligere viden.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';