Håndværkere, der arbejder med trykluft-værktøj som for eksempel dykkerpistoler og stiftepistoler, får nu et akku-alternativ.
Ved at lancere en helt ny 54V-kompressor har Dewalt skabt muligheden for at udføre opgaver, der kræver trykluft, hvor som helst, uafhængigt af strømforsyning. Derudover er den nye kompressor ekstra kompakt og let; den vejer kun 12 kg inkl. batteri og er derfor både transportabel og nem at tage med sig mellem forskellige arbejdsopgaver.
Ifølge Dewalt er den nye DCC1054 den første af sin slags i verden og bygger på firmaet egen batteriplatform 54V Flexvolt. På en enkelt opladning kan man skyde op til 900 dykkere med en dykkerpistol på 18 Ga. Det svarer til en hel dags fastgørelsesarbejde med et eneste batteri. En stor fordel ved Dewalts nye kompressor er også, at den er kompatibel med al slags trykluftværktøj uanset mærke. Det gør det muligt at bruge det værktøj, du allerede har – du kan nemt koble det sammen med den nye kompressor.
Smart kontrolhåndtag
Lufttanken kan rumme 10 liter, og arbejdstrykket ligger på op til 9,3 bar, hvilket gør kompressoren egnet til en række forskellige anvendelsesområder som indertag, gulvsokler, sålbænke, møbelfremstilling med videre. Den er meget bekvem i brug takket være et nyt, smart kontrolhåndtag, OneTurn-Regulator, som er designet til hurtig justering af lufttrykket til det rette niveau.
Dertil kommer en oliefri, kulløs Dewalt-motor og en konstruktion med kraftig beskyttelseskappe.