Når stikkontakten skal skiftes, og opvaskemaskinen monteres, så bliver arbejdet i de fleste tilfælde udført af mandlige elektrikere. Elektrikerfaget er historisk set et mandsdomineret område, og under to procent af medlemmerne i Dansk Elforbund er kvinder.
Debbie Rasmussen er én af dem. Og når hun træder ud af varevognen med sin lyserøde stige og træsko og termokrus i samme farve, er det tydeligt for enhver, at hun ikke undertrykker sit køn:
Jeg tænker ikke meget over mit køn, for jeg mærker ingen forskelsbehandling i det daglige. Jeg er elektriker på linje med mine kolleger.
Elektriker Debbie Rasmussen Bøttcher: Fog A/S
– Jeg har noget med pink. Jeg elsker den farve, siger Debbie og griner derefter højt over åbenlysheden i sin egen sætning.
Mobning gav skoletræthed
Debbie smiler generelt meget, når hun kører på opgave for arbejdsgiveren Bøttcher: Fog A/S i Roskilde. For hun elsker sit arbejde; alsidigheden, udfordringerne, den fysiske aktivitet og kontakten med kolleger og kunder. Men går man godt 15 år tilbage i hendes 30-årige liv, så verden helt anderledes ud for pigen, der er vokset op i Slagelse.
Kontinuerlig mobning gjorde den dengang 14-årige Debbie så skoletræt, at hun en dag efter endnu en frygtelig skoletime rejste sig, pakkede skoletasken og for aldrig at vende tilbage til klassen – eller folkeskolen. De følgende år fyldte småjob tiden for Debbie, der dog aldrig stoppede med at drømme om at ‘blive til noget’.
Svært at finde læreplads
Hendes 18. år blev fuld af vendepunkter. Debbie mødte sin nuværende mand og flyttede til Orø i Holbæk Fjord. Hun genoptog skolen og fik afsluttet 9. klasse på FVU – forberedende voksenundervisning.
– Jeg kunne ikke blive ved med at tage tilfældige småjob, det var ikke holdbart. Så jeg vidste, jeg ville have en rigtig uddannelse, siger Debbie, der vendte blikket mod uddannelsen til Teknisk Designer.
Efter en gennemført skoleforløb mødte hun dog muren, da lærepladsen skulle findes. Uden læreplads kunne hun ikke fortsætte uddannelsen, og på grund af hendes unge alder fik hun et uddannelsespålæg af kommunen. Pålægget fik Debbie til at begynde på skilteteknikeruddannelsen, men også her var manglen på lærepladser bremsen, der stoppede uddannelsesforløbet.
– Jeg elsker at arbejde med min krop, så et stillesiddende arbejde ville jeg slet ikke trives i, fortæller Debbie om begrundelsen for de forskellige uddannelsesvalg.
Valgte el-vejen
Det var en ødelagt afbryder, der fik Debbie til at søge ind på elektrikerlinjen som det tredje forsøg på at få en uddannelse.
– Min svigerfar er elektriker, og da vores afbryder i huset gik i stykker, lovede han at reparere den. Men som man siger: Skomagerens børn har hullede sko, så han kom aldrig forbi for at lave afbryderen, og så tænkte jeg, at så må jeg selv tage uddannelsen og få den fikset, siger Debbie og tilføjer med et smil:
– Afbryderen blev i øvrigt aldrig lavet?
Som eneste pige på holdet gik Debbie i krig med ledninger og spændingstestere. Lige som med de to foregående uddannelsesforsøg blev hun bremset af ikke at kunne finde en læreplads. Denne gang var der dog en meget engageret underviser, der gjorde alt for at få sine elever videre ud i verden.
Debbie var derfor blandt de elektrikerelever, der fik mulighed for at komme i skolepraktik hos virksomheden Bøttcher Fog. Og resten er, som man siger, historie. For hos Bøttcher: Fog blev de så glade for den blonde elektrikerelev, at hun kort efter blev tilbudt en læreplads. Og da Debbie stod med et færdigt svendebrev i hånden, blev hun overrakt en kontrakt på en fastansættelse.
Tænker ikke over kønnet
Som ene kvinde blandt 20 mandlige kolleger forestiller man sig, at man skal være af en vis støbning. Men det afviser Debbie.
– Jeg tænker ikke meget over mit køn, for jeg mærker ingen forskelsbehandling i det daglige. Jeg er elektriker på linje med mine kolleger, siger hun og tilføjer, at det mest er på større byggepladser eller ude hos kunder, at hun kan mærke, at der ind i mellem bliver kigget en ekstra gang.
– Ofte er det kun lidt sjove kommentarer som ‘nå, er du sikker på, du kan det, lille pige’, og de kommer typisk fra ældre håndværkere som eksempelvis murersvende. Men når de først har set mig arbejde, så bliver der ikke sagt mere. Så synes de bare, det er fedt, fortæller hun.
Ældre kvinder elsker Debbie
At være kvinde har også sine fordele – især når der skal laves arbejde i private hjem, fortæller Debbie, der har oplevet, at blandt andet ældre kvinder kommer med positive kommentarer om, at det ikke er en mand, der skal ind i deres dagligstuer eller soveværelser. Og så er der den lyserøde stige.
– Ja, den vækker altid opsigt, griner hun og fortsætter:
– Jeg fik den af min svigerfamilie i svendegave. Den er specialfremstillet, og jeg er så glad for den. Især også fordi, den bryder isen, når jeg skal ud og lave arbejde.
Om de få kvinder i faget siger Debbie, at hun kun kan opfordre andre piger at prøve det af.
– Det er det bedste arbejde i verden. Man bruger både hovedet og kroppen, og der er mange muligheder for udvikling inden for faget. Jeg er selv i gang med at dygtiggøre mig inden for intelligent belysning, som der bliver mere og mere af. Det er så spændende, så hvis man overvejer at hoppe ud i det, kan jeg kun sige: Gør det, piger!
Arbejdsgiveren bakker op.
– Elektrikerfaget er både spændende og alsidigt, og jeg håber, at de unge, der overvejer at snuse til området, springer ud i det. Vi har altid plads til den gode lærling, og om det er en pige eller dreng, er underordnet. Tværtimod synes jeg, det sundt for en arbejdsplads med den diversitet, en blandet kønssammensætning giver, siger administrerende direktør Simon Vængebo Pedersen, Bøttcher: Fog A/S.
En opgørelse fra Dansk Elforbund viser, at kvinder udgjorde under tre procent af de indgåede uddannelsesaftaler mellem elektrikerlærlinge og virksomheder i 2016. Samtidig er manglen på arbejdskraft inden for elektrikerområdet støt stigende.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';