Dette skal installatøren stå for:
- Udføre nye installationer i boligen og udskifte eksisterende ledninger til nye i den faste installation.
- Opsætte afbrydere, styrings- og reguleringssystemer eller stikkontakter, der ikke har været der før.
- Opsætte lavvolt-belysning (halogen-lamper), hvis transformer, lamper og ledninger er købt hver for sig.
- Udføre elarbejde i måler- eller gruppetavle i boligen, eksempelvis udskifte en HFI- eller HPFI-afbryder eller gruppeafbryder i gruppetavlen.
- Installere eller udskifte materiel i boligens faste installation med en spænding over 250 V, for eksempel udskifte en flerpolet 400 V afbryder eller stikkontakt.
- Installere eller udskifte udendørs afbrydere, stikkontakter og lamper.
- Tilslutte eller frakoble apparater som ikke er tilsluttet med en stikprop: komfurer og vaskemaskiner.
- Gælder også for eksisterende installationer i særlige tilfælde, til eksempel meget gamle stikkontakter og afbrydere.
- Kilde: Sikkerhedsstyrelsen
Må du skifte en stikkontakt derhjemme? Og hvad med udendørs? Danske boligejere har svært ved at finde rundt i reglerne for elarbejde. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som YouGov har lavet for brancheorganisationen Tekniq Arbejdsgiverne.
Hver tredje mener eksempelvis, at de godt må kaste sig ud i at skifte udendørs afbrydere, stikkontakter og lamper, selvom det ifølge reglerne kræver en fagmand med autorisationen i orden. Omvendt svarer omkring en tredjedel, at de ikke må udskifte stikkontakter i hjemmet, selvom det faktisk er lovligt i langt de fleste tilfælde.
Elinstallatør Jørgen-Peder Christiansen kender alt til problematikken. Han har gennem 40 år drevet Elpunkt Fyn A/S. I den tid har han oplevet en udvikling i retning af, at især de unge i stigende grad giver sig i kast med at lave elarbejde selv efter at have fundet både produkter og instruktionsvideoer på nettet, mens de lidt ældre generationer typisk er mere tilbageholdende.
De største problemer ved gør-det-selv-arbejdet opstår dog, når boligejeren selv har lavet en del af forarbejdet og blot lige vil have installatøren til at blåstemple det hele ved at komme og slutte det til. Her må han skuffe boligejerne, da han ikke kan hæfte for arbejde, han ikke selv har lavet. Det gælder eksempelvis, når husejeren selv har rillet ud og lagt kabler ind i væggene,
– Man skal huske på, at det her et autorisationskrævende fag, og jeg kan i den nævnte situation ikke dokumentere, hvilke kabler der er brugt, og hvordan de ligger. På den måde synes jeg, at det er vores vigtigste opgave at beskytte faget, og det kan de fleste godt forstå, når vi tager en snak om det, siger Jørgen-Peder Christiansen.
Tror de kender reglerne
Når hr. og fru husejer kaster sig ud i elarbejde, så er det helt afgørende, at man kender reglerne for, hvad man selv må gøre. Og er man det mindste i tvivl, skal man søge rådgivning, lyder opfordringen fra Tekniq Arbejdsgiverne.
– Udgangspunktet er, at strøm er farligt, og at man risikerer at skade sig selv, andre eller forårsage materielle skader. Det er jo netop den risiko, der er årsag til, at arbejdet kræver autorisation. Og er man i tvivl, så skal man kontakte sin elinstallatør, siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i Tekniq Arbejdsgiverne.
Spørgeskemaundersøgelsen viser med al tydelighed, at boligejerne ikke altid ved, hvor grænsen går, men de føler selv, at de kender reglerne. 83 procent svarer i undersøgelsen, at de i et eller andet omfang kender reglerne, mens kun 17 procent erkender blankt, at de ikke kender reglerne for gør-det-selv-arbejde på elinstallationerne.
Alle regler for autorisationskrævende elarbejde findes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside (www.sik.dk), hvor der også er en række videoer, der i detaljer viser, hvad man som privatperson selv må udføre derhjemme.
Undersøgelsen er foretaget blandt cirka 2000 danske boligejere over 18 år.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';