Fart på standbookning til Kølnmesse

Den internationale værktøjsmesse i begyndelsen af marts næste år har succes med flere tidligt reserverede stande.
Ifølge Kølnmesse er 90 procent af udstillerarealet til den internationale værktøjsmesse, Eisenwarenmesse 2020, allerede nu reserveret. Foto: Kølnmesse.
Ifølge Kølnmesse er 90 procent af udstillerarealet til den internationale værktøjsmesse, Eisenwarenmesse 2020, allerede nu reserveret. Foto: Kølnmesse.

Allerede nu er der godt gang i reservering af messestande til næste års Eisenwarenmesse i Køln fra 1.-4. marts. Omkring 90 procent af pladsen er nu – mere end syv måneder før messestart – reserveret. Det er fem procent mere end ved seneste messe, oplyser messen i en pressemeddelelse.

Selvom tyske udstillere naturligvis fylder mest, så kommer 70 procent af udstillerne fra andre lande. Der er således modtaget ansøgninger fra 49 lande. De asiatiske lander fylder meget, men også udstillere fra USA, Holland og Spanien bliver meget synlige.

Den store Hall 11 er tilføjet som nyt område til messen, som dermed også vokser i fysisk størrelse. Her vil blandt andet udstillere inden for fastgørelse og værktøjsleverandører være at finde.

Ved seneste Eisenwarensmesse i marts 2018 var der 2.700 udstillere fra 58 forskellige lande.

Antallet af besøgende ved messen steg med næsten 10 procent til samlet mere end 47.000 – fra så meget som 143 forskellige lande.

Relateret indhold