Faglighed og fugemasse

Fokus er især på den nye generation af fugemasser, når Dana Lim deltager på Nyborg Stævnet, der løber af stablen i disse dage.
Dana Lim er også i år repræsenteret på Nyborg Stævnet. Pressefoto.
Dana Lim er også i år repræsenteret på Nyborg Stævnet. Pressefoto.

Frem til lørdag løber Nyborg Stævnet af stablen, hvor malerne sætter hinanden stævne for at netværke og lade sig inspirere med branchen. Igen i år er der opbakning om begivenheden og masser af deltagende.

Sådan lyder meldingen fra Dana Lim, der hvert år er repræsenteret på Nyborg Stævnet for at netværke og udveksle viden med de fagfolk, som bruger producentens produkter i det daglige.

I år havde man særligt fokus på nye typer spartelmasse, som afhjælper nogle af de problemer, malerne typisk møder.

– På Nyborg Stævnet har vi enestående mulighed for at få input fra de fagfolk, der bruger vores produkter i det daglige arbejde. De kommer forbi vores stand og holder sig orienteret om nye produkter og anvendelsesmuligheder, og omvendt får vi brugbar viden og feedback fra dem, siger Lars Aabech fra Dana Lim.

Nye typer fugemasse

Malernes praktiske erfaring repræsenterer en vigtig viden, som den førende producent af lim-, spartel- og fugemasse kan bruge i udviklingen af nye Dana Lim-produkter eller til at videreudvikle eksisterende, så de bedst muligt imødekommer brugernes behov.

Erfaringen er for eksempel, at man oplever spartelmasse, der ‘puster’ tapet, der trækker sig ved opsætning om vinteren eller at man ved etårs-gennemgang oplever, at akrylfugerne revner. Derfor bevæger branchen sig mere over i andre typer fugemasser, såsom SMP og MS, lyder det fra dana Lim i en pressemeddelelse.

Kvalitetsløsninger

I dette forår er der mange messer for branchen, og der kommer konstant nye produkter på markedet.

Det kan med andre ord være svært for fagfolk at bevare overblikket. Derfor er den tætte dialog mellem producent og fagmand helt afgørende, både for det færdige resultat og for den gode proces.

– For os er det helt afgørende, at vi har dialogen med de udførende, og at vi kan tage eventuelle tvivlsspørgsmål op på en messe som denne. For det er i den dialog, at vi holder fokus på fagligheden og på at skabe kvalitetsløsninger, der holder i mange år – det er til glæde for såvel slutbrugeren som den udførende, slutter Lars Aabech.

Relateret indhold