Effektiv afrensning og opsamling af malingrester fra værktøj

Dansk importør vil sælge minirensningsanlæg til malerbranchen.
AS120 ECO et minirensningsanlæg specielt udviklet til malerbranchen.
AS120 ECO et minirensningsanlæg specielt udviklet til malerbranchen.

Michael Rugaard fra Novacolor Scandinavia i Valby vil tilbyde de danske malermestre et renseanlæg til deres malerudstyr, som kan være med til at “forgrønne” malermestrenes image.

– Der er ingen tvivl om at kunderne vil vælge den malermester, som tænker på miljøet. Jeg tør ikke tænke på hvor mange tons gammel maling, som kommer direkte i vores kloaksystem om året, siger han.

Derfor er han begyndt at importere renseanlæg fra tyske Aqua-Service.

– Det renser lynhurtigt malerruller, pensler og andet værktøj. Det foregår via højtryksdyser ved 20 bar. Vandet recirkuleres og i for eksempel model AS120 ECO er det 120 liter, man kan bruge op til 10 gange, før det er nødvendigt at udskifte det, siger han.

Anlægget opfanger mikroplast partikler og andre rester i de store filtre, der ender som en tør “kage”, man kan aflevere på genbrugsstationen.

Novacolor Scandinavia ApS har etableret to forhandlere i Danmark – på Fyn og i Jylland – hvor man ligesom hos Novacolor i Valby kan se anlægget i drift.

Relateret indhold