Byg let med termomur

Alle kan være med, når huset bygges med termomur blokkene fra Jackon. Byggeelementerne vejer ikke meget og isoleringsværdien er stor.
Salgschef Torben Sørensen fra Jackon fortæller, at termobyggeblokkene kun vejer tre kilogram stykket. Foto Jens Jessen.
Salgschef Torben Sørensen fra Jackon fortæller, at termobyggeblokkene kun vejer tre kilogram stykket. Foto Jens Jessen.

Om Jackon Thermomur

  • Jackon Thermomur leveres i seks serier, som hver er tilpasset sit brugsområde og byggeprojektets energikrav i henhold til tekniske byggeforskrifter.
  • Handler det om lavenergiboliger, er Thermomur 450 ned en U-værdi på 0,11 et oplagt valg.
  • Jackon Thermomur 350 og 350 Super er tilpasset boligbyggeri med strenge krav til isolering, mens Jackon Thermomur 200 og 250 anvendes til indervægge, garager og byggeri med mindre energikrav. Denne serie kan bruges som bærende vægge og skillevægge mellem lejligheder og til garagevægge. Alle typerne kan klare tilbagefylding ved kælderbygning.

Salgschef Torben Sørensen viser rundt på virksomhedens stand på Byggeri’18 messen i Fredericia. Her er der travlhed. Der er mange, der vil se nærmere på byggesystemet og de vil også gerne se, hvordan blokkene sættes sammen. Til forskel fra de almindelige byggeklodser er de ikke lavet af et plastmateriale, men fremstillet af EPS, som står for ekspanderet polystyren – det som i folkemunde også kaldes flamingo.

Byggeelementerne består af to støbte EPS dele, som holdes sammen ved hjælp af otte indstøbte plastbindere. Disse bindere har hver fire riller, hvor armeringsjernet placeres, inden hulrummet fyldes op med beton.

Der, hvor man sparer mest med vores produkter, er på arbejdstimerne.

Salgschef Torben Sørensen Jackon

Én etage dagligt

– Der, hvor man sparer mest med vores produkter, er på arbejdstimerne. To mand kan på to dage bygge en etage med vores byggesystem. Faktisk er det så let, at alle kan være med. Først lægges termofundamament blokkene, og herpå placeres thermomur blokkene. Udover de almindelige blokke, er der også halvblokke, hjørner og radonblokke, og dermed er det let at tilpasse. Man stabler ganske enkelt blokkene i forbandt, forklarer Torben Sørensen.

Der kan bygges op til fire etager i højden med termomur blokkene. Det vil sige kælder og tre etager. Dog er der det ikke muligt at fylde al betonen i indermuren på én gang, gør Torben Sørensen det klart.

– Støbningen skal foregå med én etage af gangen, og den simple og logiske forklaring er, at der ellers vil opstå et alt for stort tryk nederst. Så ved at gøre det over flere gange, fordeles trykket.

Fordelene står i kø

Fordele ved termomur er mange, påpeger Torben Sørensen. Udover hurtigheden, vejer byggeblokkene kun tre kilogram stykket på trods af de måler 1.200 x 300 x 350. Længen kan let korrigeres, da de er lette at save i. Der skal ikke bruges lim ved samlingerne, og der er ingen kuldebroer. Byggeprisen per kvadratmeter er omkring 100 kroner lavere i forhold til konventionelt byggeri, U-værdien kan komme helt nede på 0,11 og muren kan enten pudses, beklædes med skaller, plader eller træ.

På trods af systemets åbenlyse fordele, oplever Torben Sørensen en vis skepsis. Generelt er tømrerne de mest positive, mens det ser lidt anderledes ud, når det handler om murerne.

– Logikken i byggesystemet tiltaler tømrerne. De ser fidusen i, at det er muligt, at skrue lægter ind i de fem centimeter brede binderne, der er placeret løbende for hver 15 centimeter. Men murerne er mere skeptiske, da det jo ikke er mursten.

– Systemet er relativt nyt i Danmark. Det har været på markedet i Norge i 30 år, og vi har haft det i programmet i Danmark i seks år. Vores opgave er at udbrede kendskabet, og det er da også derfor, vi er her. Folk kan få produktet i hånden, prøve at lægge blokkene, og samtidig kan vi få en snak med dem om fordelene, siger Torben Sørensen.

Her placeres et element ovenpå et af sokkelelementerne. Foto Jens Jessen.
Her placeres et element ovenpå et af sokkelelementerne. Foto Jens Jessen.
Elementerne fås i to varianter, hvor den grå er versionen Super. Foto Jens Jessen.
Elementerne fås i to varianter, hvor den grå er versionen Super. Foto Jens Jessen.
For hver 15 centimeter er der bindere. Foto Jens Jessen.
For hver 15 centimeter er der bindere. Foto Jens Jessen.
Binderne mellem de to mure er forsynede med fire riller, hvori armeringsjernet kan placeres. Foto Jens Jessen.
Binderne mellem de to mure er forsynede med fire riller, hvori armeringsjernet kan placeres. Foto Jens Jessen.
Det er tydeligt angivet hvor det er muligt at skrue noget fast, da binderne er tydeligt markeret med et rektangel. Foto Jens Jessen.
Det er tydeligt angivet hvor det er muligt at skrue noget fast, da binderne er tydeligt markeret med et rektangel. Foto Jens Jessen.
Her er det Torben Sørensen der viser hjørneelementerne frem.
Her er det Torben Sørensen der viser hjørneelementerne frem.
Her demonstrerer distriktschef Henrik Schmidt, hvor let det er at tilpasse blokkene. Foto Jens Jessen.
Her demonstrerer distriktschef Henrik Schmidt, hvor let det er at tilpasse blokkene. Foto Jens Jessen.

Relateret indhold