Om Byg-Erfa
- – Fonden Byg-Erfa indsamler, bearbejder og formidler byggetekniske erfaringer fra byggeriets praksis og forskning.
- – Byg-Erfas erfaringsblade er en del af “alment teknisk fælleseje”. De er forfattet af eksterne eksperter, samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe, der består af 9 eksterne eksperter fra forskning og praksis.
- – Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, BvB – Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut.
1. Pas på skimmelvækst på kolde loftflader under ældre tagterrasser.
I mange ældre ejendomme findes der tagterrasser med beboelse under. Dækket er oftest af pladsstøbt jernbeton og er i de fleste tilfælde fra dengang, bygningen blev opført, og de er helt uden eller har meget ringe isolering af f.eks. få centimeter træbeton eller kork.
En sådan konstruktion kan bl.a. give to problemer:
– At betondækket og eventuelle bærende ståldele danner en kuldebro.
– Medføre risiko for skjulte fugtskader og eventuel skimmelvækst på betondækkets underside og de tilstødende vægflader.
Læs også: Byg-Erfa anviser: 3 skarpe om ældre trævinduer
Den ringe isolering giver desuden et unødigt stort varmetab. For at forbedre isoleringen kan der på et senere tidspunkt, være udført en isolering i et stål- eller træskelet på undersiden – enten helt uden eller med en mangelfuld dampspærre.
Uanset isoleringstype vil der altid være en risiko for et fugtigt miljø og dermed for skimmelvækst på undersiden af betondækket samt på kuldebroen langs loftet og det vil have en negativ påvirkning af indeklimaet i rummet under tagterrassen.
Derfor er det vigtigt, at der foretages en systematisk gennemgang af dækkonstruktionen for at undersøge årsagen til fugt- og eventuelle indeklimaproblemer. Det anbefales også at undersøge, om korrosion af ståldele i dæk eller vægge kan have svækket dækkets bæreevne.
Læs mere i erfaringsbladet ‘Skimmelvækst – på kolde loftflader under ældre tagterrasser‘ (23) 17 06 01).
2. Udvendig (efter)isolering – tegl-, beton- og letbetonvægge med puds på isolering.
Ældre bygninger med ydervægge af tegl, beton og letbeton lever sjældent op til de aktuelle varmeisoleringskrav eller forventninger til indeklima og komfort. Gennem de seneste årtier er en del af disse bygninger blevet efterisoleret udvendigt med puds på mineraluld. Metoden er i de senere år også anvendt til nyt byggeri – og i mindre udstrækning også med skumplastprodukter som isoleringsmateriale.
Puds på isolering kan dog være en byggeteknisk sårbar løsning på grund af varierende fugt- og temperaturforhold, mekaniske påvirkninger samt uhensigtsmæssig udformning af samlinger og overgange mellem forskellige materialer.
Inden anvendelse af puds som en del af efterisoleringsløsningen er det nødvendigt at være opmærksom på henholdsvis fordele og ulemper ved udvendig isolering med puds – herunder de særlige brandtekniske forhold ved anvendelse af skumplastisolering, de lokale klimaforhold og materialernes egenskaber i forhold til fugt og temperatur.
Læs mere i erfaringsbladet ‘Udvendig (efter)isolering – tegl-, beton- og letbetonvægge med puds på isolering‘ (21) 16 09 01).
3. Installationer i varme tage – en risikofyldt løsning som bør undgås.
Det er en uheldig tendens, at isoleringen i et varmt tag opfattes som et hulrum, som kan benyttes til føring af installationer som f.eks. ventilationskanaler, vandbærende rør (sprinklerrør), afløbsrør og elinstallationer. Hensyn til f.eks. højdegrænseplaner og lokale bestemmelser kan også gøre det fristende at indbygge installationerne i det varme tag.
De skærpede energikrav til bygninger i kombination med de gældende krav til fald på tagfladen har desuden medført, at der i varme tage ofte anvendes meget store isoleringstykkelser – typisk 400-500 mm. De store isoleringstykkelser frister til indbygning af installationer, hvilket vi dog må advare imod, da f.eks. vedligehold og reparation af installationerne, rensning af ventilationsrør etc. bliver en meget krævende opgave.
Der er således flere grunde til, at indbygning af installationer i det varme tag må frarådes – men kan det alligevel ikke undgås, så er det vigtigt fagligt at sætte sig ind i, hvordan en eventuel indbygning af installationer – trods alle ulemper – kan ske på forsvarlig vis.