Erhvervsskolernes organisation Danske Erhvervsskoler har sendt Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg en analyse af konsekvenserne af finanslovsforslagets omprioriteringsbidrag.
“Regeringen har indført et omprioriteringsbidrag, som betyder en reduktion på to procent af alle taxametre og alle tilskud. Erhvervsskolerne vil skulle spare cirka 220 millioner kroner i 2016 i forhold til 2015 alene som følge heraf”, noteres det fra erhvervsskolernes side, og dertil kommer så yderligere to procents besparelser i årene 2017, 2018 og 2019. Det svarer samlet set til en besparelse omkring 7,8 procent.
Det er en reform, der har været arbejdet på meget længe. Skal den gennemføres, må vi have det nødvendige økonomiske råderum.
Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler.
Den tidligere regering ville styrke erhvervsuddannelserne ved at afsætte 150 millioner kroner til teknologisk avanceret udstyr på landets erhvervsskoler. Men forslaget blev aldrig optaget til folketingsbeslutning, og nu er pengene væk – altså ikke en del af regeringsgrundlaget.
Økonomisk råderum
Direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler lægger ikke skjul på, at erhvervsskolerne med henvendelsen til Folketinget ønsker at få stoppet eller udskudt de besparelser, der er lagt ind i omprioriteringsbidraget.
– Vi er i den situation, at erhvervsskolerne er i gang med at implementere en ny erhvervsskolereform, som er meget vigtig, hvis vi skal skaffe det nødvendige antal elever til virksomhederne. Det er en reform, der har været arbejdet på meget længe. Skal den gennemføres, må vi have det nødvendige økonomiske råderum. Skal vi spare de mange penge, betyder det afskedigelser af lærere og stop for aktiviteter. Det vil blandt andet gå ud over noget af det, der ligger i reformen, herunder arbejdet for talenterne, der skal tiltrække flere dygtige elever, som også kan få yderligere specialviden, inden de skal ud i virksomhederne, siger Lars Kunov.
Kontraproduktivt
Han mener, at økonomien ikke er fulgt med den ellers store politiske bevågenhed over for erhvervsskolerne:
– I forbindelse med reformen er erhvervsskolerne påført en række ekstra udgifter, men uden en dertil svarende økonomisk kompensation. Nu mener man så oven i, at der er “fedt” svarende til næsten otte procent, der bare kan skæres væk. Men i forvejen er skolernes økonomi presset til det yderste på grund af reformen, og kravet om besparelser er kontraproduktivt i forhold til de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger, slutter Lars Kunov.