Urbantech sætter fart på bæredygtig byudvikling

Målet er at skabe en mere bæredygtig verden, når startups fra Danmark og resten af verden i uge 35 pitcher deres idéer til en bæredygtig byudvikling overfor et panel bestående af Cowi, Ewii, VKR og Velux.
Michael Ambjørn har igen i 2020 samlet startups fra hele verden for at skabe bæredygtige løsninger.  Foto Jakob Tilma .
Michael Ambjørn har igen i 2020 samlet startups fra hele verden for at skabe bæredygtige løsninger. Foto Jakob Tilma .

Om Urbantech

  • Urbantech-programmet løber over i alt tre år og inviterer hvert år 10 startups fra urban tech-feltet med i et tre måneders accelerationsforløb med efterfølgende alumne-program. Både danske og udenlandske teknologi-startups kan ansøge om at være med.
  • Urbantech er grundlagt af Cowi, VKR Holding/Velux og Ewii, som alle investerer både tid og penge i programmet. Urbantech er desuden støttet af foreningen Realdania og Industriens Fond. Programmet faciliteres af Rainmaking i samarbejde med Bloxhub, Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center og Amazon Web Services. Rainmaking driver og faciliterer programmet.

KØBENHAVN: I BLOX og Fæstningens Materielgård på Københavns Havn er internationale danske firmaer som Cowi, Ewii, VKR og Velux i uge 35 samlet for at accelerere den bæredygtige byudvikling på internationalt plan. De stærke deltagende startups er nøje udvalgt fra hele verden af virksomheden Rainmaking, og skal et nytænkende projekt nå igennem nåleøjet i startup-progammet Urbantech, så er det ifølge direktør i Urbantech Michael Ambjørn ikke nok blot at kunne præsentere en god ide.

– Det kræver den rette attitude, den rette teknologi og evnen til at lave en indsats, og så – benhårdt – en kommerciel tilgang, så vi kan få løst nogle af de her udfordringer, vi har i det 21 århundrede, fortæller Michael Ambjørn i gården til Fæstningens Materielgård imens startups fra hele verden sælger deres idéer til de danske topchefer i de omkringliggende bygninger. Målet er at sætte standarden for fremtidens bæredygtige byudvikling, og på grund af Covid19 foregår alle møderne med såvel danske som globale startups via videokonferencer.

Der kræves meget af de deltagende startups, og man skal være klar til at gå ind i løvens hule og sætte sig over for eksempelvis den administrerende direktør i Cowi og topledere fra andre danske mastodonter som Ewii, Velux eller VKR, men går det godt, så får de mange startups, hvoraf 10 skal udvælges i den videre konkurrence, efter uge 35 vished for, om de er en del af de danske firmaers udviklingsplaner.

Skaber sammenhæng

Senior Director for Mergers & Acquisitions Søren Friis, Cowi. Foto: Jakob Tilma.

Og teknikken skal ikke bare afprøves, den skal rulles ud på en større skala, og derfor deltager Cowi ifølge Søren Friis, Senior Director for Mergers & Acquisitions igen i år med i arbejdet med at finde startups, der kan medvirke til at udvikle verden og forretningen.

– Vi synes, at Urbantech i dén grad spiller godt ind i vores strategiske mål. For det første om at skabe sammenhæng i morgendagens bæredygtigt samfund, bæredygtig byudvikling og så hele digitaliseringsdagsordenen, som også er en vigtig del af vores strategi. Så derfor er Urbantech oplagt for os, fortæller Søren Friis til Dagens Byggeri.

Hos Cowi er Søren Friis i år gået meget efter hele dataanalysedelen, og han er også meget interesseret i, hvordan de forskellige startups kan spille ind i forhold til at skabe adfærdsændringer.

– Vi mener en del af den grønne omstilling, den kommer også til at være meget afhængig af, at hvert enkelt menneske spiller med, og at finde løsninger til det, det vil vi gerne lære noget mere om. Og så handler det i den grad også om energieffektivisering, lyder de væsentligste mål for Søren Friss’ i forbindelse med deltagelsen i Urbantech.

Bæredygtige byggerier

Tina Mayn er Senior Vice President i Velux Gruppen. Foto: Jakob Tilma.

Vinduesproducenten Velux deltager sammen med VKR i Urbantech fordi man vil gøre en forskel i det urbane miljø. Ifølge Tina Mayn, Senior Vice President i Velux Gruppen med ansvar for innovation, produktudvikling og produktprogram er målet en mere bæredygtig tilgang til danske og globale byggerier.

– Vi vælger at være med i Urbantech fordi det er en mulighed for os både at lære af små startups, men også at give noget tilbage til små startups, lyder det fra Tina Mayn, og ifølge hende er det vigtigt, at Danmark med initiativer som Urbantech bliver et samlingspunkt for de her nye tanker fra hele verden.

– Det har en kæmpe betydning for Danmark. Og at vi som partnere, som indgår i det her partnerskab, kan arbejde sammen efterfølgende også på at skabe nogle løsninger, der kan vi også være fremgangsland for bæredygtig byudvikling globalt, så jeg mener, det har en kæmpe betydning for Danmark, at det foregår her i København, fortæller Tina Mayn som til trods for at årets Urbantech kun har været i gang et par timer allerede er imponeret over det, hun har set.

– Vi har lige sluttet af i formiddags (tirsdag. red) og sagt, at der er faktisk to af dem – allerede nu – som vi meget gerne vil se igen, og det er tidligt, vi er nået dertil, så der er helt klart noget spændende.

Søger de bedste

Adm. direktør Lars Bonderup Bjørn, Ewii. Foto: Jakob Tilma.

For Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i multiforsyningsselskabet Ewii, er det væsentligste mål for deltagelsen i Urbantech at finde nye løsninger til fremtidens energimarkeder.

– Det er rigtig vigtigt for os. Vi er nødt til at kigge uden for Danmarks grænser for at finde de bedste kommercielle løsninger. Vi kender dem vi har i Danmark – tror vi, vi har i hvert fald et godt indblik i dem, men vi skal også lade os inspirere af, hvad der sker andre steder i verden, siger Lars Bonderup Bjørn, der allerede har gjort sig gode erfaringer med det globale samarbejde der udsprang fra sidste års program.

– I 2019 valgte vi tre partnere til, som var inde hos Ewii og arbejde, og de har faktisk ret stor indflydelse på den måde vi udvikler vores organisation på. Vi kom til at lave en grundlæggende strategiændring på hele vores kommercielle side af forretningen, som en udløber af Urbantech, fortæller Lars Bonderup Bjørn og tilføjer, hvorfor han er vendt tilbage for at møde startups fra hele verden på Københavns Havn i 2020:

– Målet, det er jo at vi har fundet det bedste, og så længe Urbantech kan levere noget, der er bedre end det, vi har, så har vi ikke fundet det bedste, og så må vi blive ved med at lede.

De indledende møder imellem de mange startups og de danske virksomheder denne mandag i København er begyndelsen på et 12 ugers forløb der afsluttes med en demodag, hvor 10 startups præsenterer deres løsninger foran et særligt indbudt publikum bestående af blandt andet danske og internationale investorer og venturefonde.

I pauserne til Urbantech diskuteres potentialet blandt de forskellige startups. Foto: Jakob Tilma
I pauserne til Urbantech diskuteres potentialet blandt de forskellige startups. Foto: Jakob Tilma
Rundt omkring i BLOX Hubspot afholdes videomøder med startups fra hele verden. Foto: Jakob Tilma
Rundt omkring i BLOX Hubspot afholdes videomøder med startups fra hele verden. Foto: Jakob Tilma
Der skal noteres, når startupsene kommer med deres pitch. Foto: Jakob Tilma
Der skal noteres, når startupsene kommer med deres pitch. Foto: Jakob Tilma
Covid19 har betydet, at møderne i 2020 foregår via videokonferencer. Foto: Jakob Tilma
Covid19 har betydet, at møderne i 2020 foregår via videokonferencer. Foto: Jakob Tilma
Pauserne benyttes til at tale om frremtidens byudvikling og nye input fra hele verden. Foto: Jakob Tilma
Pauserne benyttes til at tale om frremtidens byudvikling og nye input fra hele verden. Foto: Jakob Tilma
Pauserne benyttes til at tale om frremtidens byudvikling og nye input fra hele verden. Foto: Jakob Tilma
Pauserne benyttes til at tale om frremtidens byudvikling og nye input fra hele verden. Foto: Jakob Tilma
Urbantech præsenterer i uge 36 de startups, der er nået igennem nåleøjet i 2020. Foto: Jakob Tilma
Urbantech præsenterer i uge 36 de startups, der er nået igennem nåleøjet i 2020. Foto: Jakob Tilma
De forskellige startups skal være godt forberedt for at sælge sig selv til de danske virksomheder. Foto: Jakob Tilma
De forskellige startups skal være godt forberedt for at sælge sig selv til de danske virksomheder. Foto: Jakob Tilma

Relateret indhold