Totalentreprenør med klimaregnskab: “Kan nu bygge mere bæredygtigt for pengene”

Raundahl & Moesby har udarbejdet et koncern-klimaregnskab, der dækker samtlige byggepladser og byggematerialer - fra råstof til byggeaffald. Det giver et nyt grundlag til at diskutere bæredygtighedstiltag med alle interessenter fremover, lyder det.
I de 0,12 % af Danmarks samlede CO2 udledning, som Raundahl & Moesby samlet set bidrog med i 2020, indgår samtlige byggepladser, alle byggematerialer, transport og maskiner.
I de 0,12 % af Danmarks samlede CO2 udledning, som Raundahl & Moesby samlet set bidrog med i 2020, indgår samtlige byggepladser, alle byggematerialer, transport og maskiner.

Raundahl & Moesby har været total- eller hovedentreprenør på en lang række byggerier rundt i landet, heriblandt Danske Banks finanscenter i Aarhus, Danish Crown nye domicil og mange andre markante bolig- og erhvervsbyggerier. Pt. er 20 projekter under opførelse, og sidste år bidrog totalentreprenøren med 0,12 % af landets samlede CO2-udledning.

Det viser et nyt grønt klimaregnskab, som byggevirksomheden for første gang har fået udarbejdet i samarbejde med Aarhus Kommunes ‘Det Grønne Akademi’:

– Det er første version af et klimaregnskab for Raundahl & Moesby, som knytter sig til regnskabsåret 2020, fortæller CEO Carsten Raundahl.

Konkrete forslag

Videre siger han, at koncernen nu kender sin egen udledning – både direkte i selve virksomheden og indirekte på de mange byggepladser, koncernen arbejder på rundt i hele landet:

– Vores egen viden om klimaregnskabet giver os et solidt grundlag til at diskutere bæredygtighedstiltag med alle interessenter. Vi og vores samarbejdspartnere kan give konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at trække byggeriets samlede udledning i en mere bæredygtig retning, fastslår direktøren.

Vil påvirke alle i branchen

I de 0,12 % af Danmarks samlede CO2 udledning, som Raundahl & Moesby samlet set bidrog med i 2020, indgår samtlige byggepladser, alle byggematerialer, transport og maskiner. Der er vel at mærke tale om CO2-udledning i hele bygningens levetid, altså fra råstof til byggeaffald.

– Os bekendt er vi den første totalentreprenør, som har udarbejdet et klimaregnskab, der dækker hele produktionen i materialernes levetid, siger Carsten Raundahl og tilføjer:

– Klimaregnskabet får os ikke til at læne os tilbage. Tværtimod, for det giver os og vores samarbejdspartnere et samlet overblik og mulighed for at belyse og tilbyde kunderne de løsninger, hvor man får mest bæredygtighed for pengene. Derfor vil vi naturligvis forsøge at påvirke både vores kunder og vores kollegaer i branchen, siger han.

Relateret indhold