Stadsarkitekt: Fremtidens bygninger skal ikke kun vurderes på klimatal

Københavns Kommune har tilsluttet sig Reduction Roadmap, men hovedstadens nye stadsarkitekt mener ikke, at hvert enkelt byggeri udelukkende skal vurderes derudfra.
Lars Jensen og Nina Koch-Ørvad
Lars Jensen på hovedscenen på Building Green sammen med projektchef Nina Koch-Ørvad, Værdibyg.

Blandt flere prominente talere er også Københavns nyudnævnte stadsarkitekt, Lars Jensen, til stede på Building Green, der i disse dage bliver afholdt i Forum.

Stadsarkitekten skal i sin nye rolle både rådgive kommunens forvaltninger og politiske udvalg, og så spiller han en vigtig rolle i debatten om, hvordan landets hovedstad skal udvikle sig som en grønnere by.

Læs også

Størst i Skandinavien: Udskifter zinktag med integreret solcelletag

Fra hovedscenen, hvor projektchef Nina Koch-Ørvad, Værdibyg, agerede udspørger, forklarede Lars Jensen, at selvom kommunen har tilsluttet sig Reduction Roadmap og aktivt arbejder for at leve op til Paris-aftalen, så garanterer det ikke, at alle fremtidige udbud lever op til kravene. Og han mener heller ikke, at man skal vurdere det enkelte projekt derefter:

– Vi skal blive ved med at udvikle byen, og det kræver, at vi bygger og anlægger for at omlægge til den grønne omstilling. F.eks. ligger der et stort potentiale i at gå forrest på energiområdet, men det kræver, at vi anlægger, lød det fra stadsarkitekten, der dermed ikke støtter op om anbefalingen om et reelt byggestop:

Læs også

Betonentreprenørs nye ESG-chef vil forene vækst og bæredygtighed

– Men vi skal kigge kritisk på, hvad vi bygger til, og hvor meget vi bygger, fastslog han og understregede samtidig vigtigheden af at sikre arkitektonisk kvalitet:

– Vi skal ikke udelukkende kigge på klimatallene og kun lade dem definere udformningen af fremtidens bygninger. Vi skal også ville se på bygningerne, bo og leve i dem.

Læs også

Action på Building Green: Nye stemmer vil have handling NU

– Men krisen, vi befinder os i, tvinger os til at tænke nyt, ligesom man gjorde i efterkrigstiden, hvor f.eks. det almene byggeri bugnede i 1960’erne. Dermed ikke sagt, at vi skal den vej, men man kan godt lade sig inspirere – og ikke nødvendigvis ift. arkitekturen, men bl.a. med nye finansieringsmodeller og lovningsmæssigt.

Brug for flere gode eksempelbyggerier

Generelt savner stadsarkitekten flere eksperimentbyggeri og større risikovillighed i byggebranchen:

– Reduction Roadmap er abstrakt og kan være svært konkret at gå til. Derfor har vi brug for flere gode eksempelbyggerier, som kan bidrage til, hvordan vi sammen bringer Københavns udvikling frem mod en grønnere fremtid.

Relateret indhold