Hvordan kan vi på en effektiv måde mindske byggebranchens klima- og miljøpåvirkning? Det spørgsmål stiller man sig selv overalt i branchen i både Norden og i resten af Europa.
Nu skal et nyt projekt fra det nordiske program Nordic Sustainable Construction bidrage til et samarbejde om den grønne omstilling på tværs af landegrænser, så der bliver mulighed for at dele viden og erfaringer på tværs af lande og for at overveje hinandens beregningsmetoder og lovgivning med hensyn til bygningers klimapåvirkning. Denne måles typisk ved hjælp af en livscyklusvurdering (LCA).
Projektet har til formål at øge sammenligneligheden og foreneligheden af de tekniske beregninger af LCA og grænseværdier for bygningers klimapåvirkning på tværs af de nordiske lande.
Derfor vil projektet kortlægge de forskellige nordiske beregningsmetoder og lovgivninger om fastsættelse af grænseværdier for bygningers LCA. Efter at have identificeret forskelle og ligheder, vil projektet foreslå potentielle områder, hvor der kan opnås mere sammenlignelighed af grænseværdier og LCA i Norden.
Læs også: 28 indsatser skal føre cirkulære tanker til handling
Målet er at gøre det lettere for den nordiske byggebranche at sammenligne grænseværdier og LCA-beregninger på tværs af lande trods forskelle.
Mere datasammenlignelighed på tværs
Projektet blev sendt i offentligt udbud af det finske Miljøministerium, der er ansvarligt for den nordiske harmonisering af LCA under Nordic Sustainable Construction programmet. I sommeren 2023 blev projektet vundet af Sweco med Build-AAU, LCA Support og EFLA som underleverandører.
Ifølge projektleder hos Sweco, Morten Ryberg, har aktørerne i den nordiske byggebranche meget at vinde ved bedre sammenlignelighed mellem grænseværdierne for CO2-udledning i de enkelte nordiske lande:
– I øjeblikket er det næsten umuligt at sammenligne emissionsniveauer og fremskridt på tværs af lande. Ved at ensrette metoden til fastsættelse af nordiske emissionsgrænseværdier vil vi opnå mere datasammenlignelighed på tværs af Norden og kunne dele både best practice og løsninger til dataindsamling og -strukturering for bygninger. Dette vil alt sammen sikre større nøjagtighed i vurderingen af bygningers miljøpåvirkning.
Af samme grund er en vigtig del af projektet at bidrage med nordiske erfaringer til de europæiske klimainitiativer inden for byggeri, forklarer professor fra Build-AAU, Harpa Birgisdottir:
– Med dette projekt har vi en ambition om at finde CO2-reduktionspotentialer i den nordiske byggemasse, som sandsynligvis vil adskille sig fra resten af Europa, og ikke mindst bidrage med vigtige nordiske input og erfaringer til den europæiske harmonisering.
Relevans i både europæisk og nordisk kontekst
Derudover sigter projektet mod at skabe større gennemsigtighed og klarhed til branchen, fortæller Maria Tiainen, seniorspecialist i Finlands Miljøministerium:
– De nordiske lande stræber efter CO2-neutralitet tidligere end de fleste andre lande. Hvis vi kan finde frem til en solid nordisk metode, vil det derfor ikke blot skabe gennemsigtighed i vores egen byggebranche, men også gavne det europæiske samfund.
Projektteamet vil gennemgå europæiske politikker og initiativer såsom EU’s Whole Life Carbon Roadmap for Buildings, EU-direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og EU’s taksonomi. Gennemgangen vil sikre projektets relevans i både en europæisk og en nordisk kontekst.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';