Skarp kritik af klimaaftale: ”Efterlader ansvaret hos byggeriet”

Ifølge ny politisk aftale sænkes i 2025 det gennemsnitlige CO2-krav for byggeri fra 12 kilo CO2e pr. m2 om året til 7,1. En meget lille reduktion, som ikke presser branchen nok til at gøre en reel forskel, lyder det fra Reduction Roadmap.
Trods flere kritiske punkter glæder branchefolkene bag Reduction Roadmap sig over, at den nye politiske aftaletekst fortsat lægger op til, at kommende stramninger skal forhandles og fastsættes på baggrund af den nyeste viden. Foto: Gettyimages.

I slutningen af maj blev regeringen og et bredt flertal på Christiansborg enige om en aftale, der strammer klimakravene og bl.a. skærper CO2-loftet for nybyg fra 12 til 7,1 kilo CO2e pr. m2.

Aftalen består af forskellige grænseværdier for forskellige typer nybyg og transformation og medtager også udledningen fra byggepladsen og transport, ligesom den indeholder øgede incitamenter til renovering fremfor nedrivning af bygninger.

En grænseværdi over syv møder dog kritik fra brancheinitiativet Reduction Roadmap:

– Vores beregninger viser, at byggeriet med den nye aftale får et CO2-budget, som for perioden 2025-2030 er 120 % højere end CO2-budgettet i Reduction Roadmap frem mod 2030, som tager udgangspunkt i Paris-aftalens budget, siger Steffen Maagaard fra Artelia, der står bag Reduction Roadmap sammen med Cebra og Effekt.

Han forklarer, at beregningerne er forudsat, at Reduction Roadmaps reduktionsmål dækker de samme typologier og antal byggede kvadratmeter, som den nye aftale beskriver.

Læs også

Byggeriets parter hilser de strammere CO2-krav velkommen

Reduction Roadmap 2.0

I oktober 2023 lanceredes Reduction Roadmap 2.0, som dækker over 90 % af alt nybyggeri i Danmark. Roadmappet viser, at den gennemsnitlige udledning fra nybyggeri skal nedbringes fra 9,5 kg CO2/m2/år til bare 0,3 senest mellem 2026 og 2030 for, at byggebranchen overholder Paris-aftalen.

Mens de nye klimakrav gælder for 2025-2027, peger beregningerne fra Reduction Roadmap frem mod 2030 – for at vurdere den samlede effekt af de nye klimakrav, lyder det:

– Fortsætter tendensen efter 2030, betyder det, at byggeriet tildeles et CO2-budget, som med 50 % sandsynlighed vil føre til en temperaturstigning på over 2,0 °C, fortæller Steffen Maagaard og tilføjer, at det vil have katastrofale konsekvenser verden over med ekstremt vejr, humanitære katastrofer og samfundsøkonomier under pres:

– Så det er afgørende, at vi begrænser stigningen til 1,5 °C – det skal dem på Christiansborg være med til at sikre, at vi kan.

Meget lille reduktion – ingen reel forskel

Brancheinitiativets beregningerne tager udgangspunkt i det senest udregnede CO2-budget, der skal til for at begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader – og samme tilgang savner branchefolkene bag Reduction Roadmap, når det kommer til politikernes nye klimakrav til byggeriet:

– Der planlægges de facto efter et helt andet opvarmningsscenarie i Folketinget, end Danmark har forpligtet sig til. Det er mærkeligt, at det ikke giver anledning til større debat, når man på den måde fraviger Paris-aftalen, siger Sinus Lynge fra Effekt.

Steffen Maagaard forklarer, at regeringen – i stedet for at starte fra Paris-aftalen – har taget udgangspunkt i branchens hidtidige performance baseret på 163 udvalgte byggerier, hvilket ifølge ham giver et misvisende billede af branchens omstilling.

Det skyldes, at klimabelastningen er regnet med generiske data frem for produktspecifikke data, når det kommer til nybyggeriets største klimasynder, byggematerialerne, og det medvirker til, at medianværdien for klimapåvirkningen fra nybyggeri på 9,05 kg CO2e pr. m2 om året er noget højere, end den er i virkeligheden, påpeger han:

– Hvis man havde brugt værdier for de produkter, der reelt bliver brugt i byggerierne, er det vores vurdering, at medianværdien for CO2-udledningen ville ligge 10-15 % lavere – altså mellem 8,1 og 7,7 kg CO2e pr. m2 om året.

– Der er ikke langt mellem medianen på 7,7 i dag og gennemsnitskravet på 7,1, så med aftalens buttom-up approach, der måler sig op mod branchens performance frem for Paris-aftalen, beder man byggebranchen om en meget lille reduktion, der ikke presser nok på for at gøre en reel forskel, siger Steffen Maagaard.

Frivilligheden var kernen af problemet

Den såkaldte reduktionstakt, der definerer, hvor kraftigt og hvor ofte CO2-loftet sænkes i de kommende år, decelereres i den nye aftale ift. den gældende aftale, mener Sinus Lynge:

– Det er på en måde forståeligt, at politikerne kunne blive bekymrede for reduktionsniveauet i 2025, som er lige om hjørnet, men at reduktionshastigheden falder med 50 % ift. den tidligere aftale er imod al logik ift. Reduction Roadmaps model. Den fortsatte lave hastighed er i mine øjne det mest graverende element i aftalen.

Læs også

Vi skal væk fra decimalrytteriet og i stedet finde de grønnere løsninger sammen

Grænseværdien på maks. 5,8 kg CO2 pr. m2 om året fra Reduction Roadmap indføres dog i frivillige lavemissionsklasse fra 2025 og gøres obligatorisk fra 2029. Men frivilligheden var kernen af problemet til at begynde med, lyder det fra Mikkel Schlesinger, Cebra:

– Med den nye aftale vil det fortsat være op til den enkelte virksomhed og det enkelte projekt i hvilket omfang, man kan prioritere klima, når man forhandler byggerier på plads. Det var den uholdbare situation, vi som branche ønskede at komme væk fra med Reduction Roadmaps forslag.

– Det er meget vigtigt at understrege, at politikerne med åbne øjne har efterladt ansvaret til branchen velvidende, at grænseværdien skal ned, hvis hele branchens værdikæde skulle levere på Paris-aftalen næste år, siger Mikkel Schlesinger.

Relateret indhold