I morgen fredag d. 27. september 2024 kl. 12.00 er sidste chance for at nominere værdige, potentielle vindere til en af de tre priser Det Bæredygtige Element.
Priserne, der hylder hhv. en ildsjæl, en bæredygtig løsning og et samarbejde, som har haft bæredygtighed med i hele processen eller projektet, bliver som sædvanligt uddelt på Building Green i København, der i år afholdes den 30. og 31. oktober.
Prisen er opdelt i tre: Det Bæredygtige Element – Ildsjælen. – Løsningen. – Samarbejdet.
Løsningen er åben kategori
Ildsjælen er en person, som har haft bæredygtighed med i designet, bygherren, som har valgt certificerede materialer eller entreprenøren, som har insisteret på, at alt lys er slukket, når byggepladsen forlades.
Kender byggeriet indefra og ud: Build får ny institutleder
Løsningen kan være både et produkt eller et system, der bidrager til et grønnere byggeri. Der findes mange spændende produkter, som bidrager til en mere bæredygtig bygge- og anlægsbranche. Denne pris er en åben kategori. Det betyder, at indstillede løsninger ikke nødvendigvis behøver være udstillet på Building Green København.
Samarbejdsprisen hylder samarbejde og initiativer på tværs og iblandt aktører i værdikæden, som har haft bæredygtighed med i hele processen eller projektet. Det kan være mellem flere virksomheder, mellem organisationer eller andre typer samarbejde.
Beyond The Roadmap
Det Bæredygtige Element uddeles i et samarbejde mellem We Build Denmark og Building Green under årets tema Beyond The Roadmap, som også vil være i fokus ved prisuddelingen. I år gives der ekstra point til kandidater, der har taget stilling til årets hovedtema.
Fire teams skal tage biogene materialer til næste byggeniveau
Dertil skal kandidaterne til en af de tre prisen opfylde følgende kriterier:
- Have gjort en bæredygtig forskel
- Være et eksempel til efterfølgelse
- Have givet inspiration til byggebranchen
Indstillinger til priserne kan foretages her.
Jurymedlem er selv en ildsjæl
Til at bedømme indstillingerne, udvælge de nominerede og kåre årets vindere er der nedsat en jury, som består af følgende medlemmer:
- Lasse Lind, GXN
- Lone Feifer, Velux
- Niels Bjørn, Urban
- Søren Wandahl, Aarhus Universitet
- Tina Saaby Madsen, Dansk Byplanlaboratorium
- Hanne Tine Ring Hansen, Søren Jensen Arkitekter
Sidstnævnte vandt selv ildsjæleprisen i 2022.
Fagjuryen udvælger tre nominerede i hver kategori og ud fra de nominerede findes vinderne af de tre priser.