Professor: Sådan gør vi reelt dansk byggeri grønnere

Det er alment kendt, at byggesektoren er en af de helt store klimasyndere, og at den globalt står for omkring 37 % af verdens samlede CO2-udledning. Vi ved det, og mange gode kræfter i branchen
arbejder hver dag på at bringe tallet nedad. Men er det også alment kendt, at kun ni procent af verdens CO2-udledning skyldes produktion af materialer til byggeriet?

– Hvis man tror, det hele handler om nybyggeri, tager man fejl. Byggeproces og materialer står for cirka 10 %, mens vores eksisterende bygningsmasse står for omkring 23 %. Vi er for dårlige til at udnytte de muligheder, der kan reducere energiforbruget i det eksisterende byggeri, fortæller Steffen Petersen, der er professor, civilingeniør og ph.d. i bygningsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Han trækker på smilebåndet i telefonen fra Sydney, hvor han deltager i Building Simulation Conference, til spørgsmålet om, hvorvidt byggebranchen gør nok i forhold til den grønne omstilling.

Fokus på de planetære grænser

– Det absolutte mål for bæredygtighed er den planetære grænse, hvor vi ikke må komme over en grads temperaturstigning i forhold til niveauet før industrialiseringen. Lige nu befinder vi os omkring 1,5 grader, og fremskrivningerne ser ikke ligefrem lyse ud. Hvis vi skruer ned for CO2-udslippet nu til det niveau, vi kan tillade os at have, altså en grad højere i forhold til temperaturen i slutningen af 1800-tallet, vil der gå cirka 200 år, før jordens økosystemer har regenereret atmosfæren, forklarer Steffen Petersen. Han fortsætter:

– I forhold til vores nuværende adfærd taler vi derfor minimum om en halvering af energiforbruget globalt set. Det kan synes håbløst, men også forhåbningsfuldt, for vi har erkendt problemet, og vi ved dybest godt, hvad der skal til. Men udfordringen, herunder i byggeriet, er at finde et kollektivt svar på, hvordan vil løser problemet.

Vi taler meget om det grønne

Steffen Petersen har en fortid som rådgivende ingeniør i byggebranchen. Gennem sine ti år ude på landets byggepladser har han oplevet, at mange er bedre til at tale om den grønne omstilling end til at handle på den.

Jeg er udmærket klar over, at byggeøkonomien styrer den grønne vilje, men problemet er sådan set heller ikke bygherrens alene. Det er i høj grad også lovgivningen, der ikke er tilstrækkelig ambitiøs. Som eksempel kan nævnes, at grænseværdien for CO2-udslip pr. kvadratmeter ved nybyggeri netop blevet sænket fra 12 til 7,5 kilo for kontorbyggeri. Det lyder jo godt med en 37,5 % lovgivningsmæssig stramning, men virkeligheden er, at det meste nybyggeri i forvejen lå omkring 7,5 kilo. Så stramningen sparker bare en allerede åben dør ind, men det lyder godt med 37,5 %, siger han.

Lobbyisme står i vejen for grøn forandring

I Steffen Petersens optik skal vi afholde os fra at flage for meget med de relative tal, når vi taler om en klimavenlig byggebranche. Det, der ifølge professoren gælder, er absolutte tal. For hvad siger f.eks. 30 % reduktion af CO2-emissionen i forbindelse med nye former for betonproduktion egentlig om den grønne omstilling i byggebranchen? Denne pointe sender Steffen Petersen ikke mindst i retning af de lobbyister, som lever af at skabe mere vækst i byggeriet.

– Lad os være ærlige. Det er kroner og ører, der styrer, og politikerne følger pengene. Det er et reelt samfundsproblem, at vi ikke tør stille de krav, der skal til, fordi nogen råber op om økonomi. Se bare på sommerhusene over 150 kvadratmeter: Hvorfor må de svine mere, end andre former for byggeri? Jeg kan
ikke lade være at tænke, at det er fordi man fra lobbyisternes og politikernes side vil holde gang i økonomien i landets yderområder og i industrien for sommerhusbyggeri. Det er måske fair nok for sammenhængskraften, men den slags giver os ikke en grønnere byggebranche, uddyber Steffen Petersen.

Et paradigmeskifte er nødvendigt

Hvis målet er reel forandring, må vi ifølge Steffen Petersen erkende, at vi ikke kan vækste os ud af byggeriets 37 % belastning af den globale klimakonto.

– Vi er nødt til at indstille os på et paradigmeskifte, hvor ikke kun økonomien bestemmer, hvad og hvordan vi bygger, og hvordan vi vedligeholder det eksisterende byggeri. Vi har brug for regenerativ tænkning – altså at reducere vores miljøbelastning til et niveau, hvor de planetære systemer ikke overbelastes og bryder sammen – og måske endda accelerere de planetæres systemers evne til at regenerere ved at give mere, end vi tager, forklarer han.

Ifølge professoren er der en række lavthængende frugter, som potentielt kan bidrage til at reducere CO2-udledningen markant, og som nemt kunne fremmes ved lovgivning. For det første skal vi ved lov begrænse nedrivning, styrke rammerne for genbrug og genanvendelse af byggematerialer og komponenter samt styrke vilkårene for transformation af eksisterende bygningsmasse. For det andet skal vi sætte ind på at reducere den eksisterende bygningsmasses energiforbrug.

God energi og mindre af den

Vores produktion af energi har de seneste årtier været under omlægning væk fra det fossile og i retning af det vedvarende, men vi har ikke for alvor lagt os i selen for at ændre på selve efterspørgslen på eller behovet for energi.

– På samme måde som vi får synet bilen hver andet år, burde vores bygningers tekniske systemer og isoleringsevne også undergå et syn med jævne mellemrum. Med alle de data om energiforbrug og anden bygningsdrift, vi i dag kan samle ind, kunne vi nemt danne os et overblik og rette åbenlyse fejl og mangler i driften af det eksisterende byggeri.

Sandheden er, at vi ved at gennemgå tekniske installationer i enhver form for bygning kunne skabe reelle CO2-besparelser her og nu. Det handler om løbende reparationer og justering af f.eks. varmesystemer og ikke mindst om bedre isolering; det er næsten for enkelt til at være sandt, men dette skulle udgøre det nye paradigme i byggeriet, og det ville reducere byggeriets samlede udledning radikalt, slutter Steffen Petersen.