Er der overhovedet en fælles forståelse for de centrale ord, når snakken falder på grøn omstilling i byggebranchen?
Eller snubler det meste af branchen i egne klimaambitioner og buzzwords, uden at det har reel indflydelse på klimaet?
Med udgangspunkt i de spørgsmål inviterede Dansk Arkitektur Center journalist og vært på DR P1’s Klog på Sprog, Adrian Hughes, arkitekt og forsker ved Det Kongelige Akademi Gunhild Askehave og arkitekt og ejendomsudvikler hos Tranformer.Build Kasper Guldager til en samtale på årets Building Green i København.
Debat om byggestop: ”Der er mennesker med andre behov end én selv”
– For bæredygtighed er det er svært at lave en nagelfast definition i stil med f.eks. økologi, lød det fra Adrian Hughes, der henviste til, at man ikke kan sige, at et produkt er bæredygtigt på samme måde, som man kan sige, at en vare fra supermarkedet er økologisk.
Fra den ene dag til den anden
Forbrugerombudsmanden har slået fast, at virksomheder ikke må kalde et produkt bæredygtigt, medmindre det hverken har tæret på jordens ressourcer eller forringet miljøet.
– Jeg er faktisk i tvivl om, om det ikke ville give mening at man måtte gradbøje det en smule – for vi er jo nødt til at have et sprog for det, sagde Adrian Hughes.
Og derfra centrerede snakken sig om at dissekere en lang række buzzwords i byggebranchen.
Bjarke Ingels på Building Green: “En af udfordringerne er idéen om én universel løsning”
Blandt andet kom begrebet ‘grøn bydel’ under kærlig behandling.
– Jeg oplevede, at alle projekter med byudvikling i København fra den ene dag til den anden gik til at hedde ”Københavns nye grønne bydel”, sagde Gunhild Askehave og fortsatte:
– Men når arkitekter og udviklere sidder sammen med kommunen og forhandler om, hvornår noget er grønt nok til at tælle som et grønt område, så begynder begrebet at smuldre. Er en asfaltvej grøn, fordi der er træer på? Hvornår er noget grønt nok?
Så videnskabeligt som det overhovedet kan blive
Også Science Based Targets fik en bemærkning med fra panelet.
– Science Based Targets giver jo én en idé om, at det er så videnskabeligt som det overhovedet kan blive. Men det er jo et konglomerat af 40-50 forskellige forskningsretninger, som man mainstreamer og kalder Science Based Targets, lød det fra Kasper Guldager.
Building Green CPH er åbnet: Lær af verden, der kan lære af os
Begrebet ‘absolut bæredygtighed’ havde Gunhild Askehave også betænkeligheder ved.
– Det læner sig op ad noget videnskab. Men det sjove er, at det ender i et filosofisk spørgsmål. Hvad med de minearbejdere, der udvinder materialet? Hvad med traktoren? Hvad med de gummistøvler, som minearbejderne har på? På den måde fortsætter det i det uendelige, lød det fra Gunhild Askehave.
