I 2023 var der 14 svanemærkede daginstitutioner i Danmark. I dag er tallet 21, og der er yderligere fire under opførsel.
Seneste har Vordingborg Kommune indviet sin første svanemærkede daginstitution, Præstø Børnehus, som særligt har haft fokus på det fysiske miljø og et godt indeklima, der forbedrer betingelser for læring og trivsel.

Et kæmpe uudnyttet potentiale: Første bygninger får svanemærket driften
Og i sidste måned blev dørene åbnet i Kolding til kommunens første svanemærkede daginstitution, Vingesuset, som er opført som modulbyggeri for at opnå en hurtig etablering.
Institutionen er certificeret med Svanemærket bl.a. for at sikre et godt indeklima og et mere miljøvenligt byggeri.

Derudover findes færdigbyggede daginstitutioner i Rudersdal Kommune, Køge Kommune, Guldborgsund Kommune, Gladsaxe Kommune, Lolland Kommune, Lejre Kommune, Sorø Kommune, Høje Tåstrup Kommune, Vordingborg Kommune, Ringsted Kommune, Odense Kommune, Skanderborg Kommune, Horsens Kommune og Herning Kommune.
Mindre energi og kemi
En rapport viser, at svanemærkede daginstitutioner i gennemsnit bruger 67 % af den lovfastsatte energiramme i gennemsnit sammenlignet med 86,3 % for offentlige institutioner generelt.
Oveni det kommer effekten af de øvrige krav til Svanemærket, der bl.a. fremmer cirkulær økonomi og mindsker brug af skadelig kemi i byggeriet.

84 lejligheder på Amager Strandvej opnår Svanemærket
Hos Miljømærkning Danmark glæder man sig da også over kommunernes stigende interesse for at opføre svanemærkede daginstitutioner:
– En svanemærket daginstitution er et bedre valg for både miljø og klima – og ikke mindst for de børn og medarbejdere, der har deres daglige gang i bygningen. Derfor er det rigtig godt, at flere og flere kommuner har fået øjnene op for de mange fordele, der er ved svanemærkede daginstitutioner, herunder høj kvalitet, lavt energiforbrug og godt indeklima, siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, der er certificeringschef med ansvar for byggeri i Miljømærkning Danmark.