Klar til næste fase i Københavns Klimakarré

Den mest komplekse og tidskrævende fase i skabelsen af Klimakarréen er overstået, og en specielt udviklet multifunktionel og CO2-besparende gårdfacade blev sammen med de forbedrede lejligheder indviet ved et mindre arrangement fredag. Saint-Gobain Denmark har spillet en nøglerolle i mange af projektets elementer, både som rådgiver på projektets produkter og som leverandør af bæredygtige materialer og løsninger i tæt samarbejde med bl.a. Henning Larsen Architects.
Stadsarkitekt i Københavns Kommune, Camilla van Deurs, påpegede i sin tale, at Københavns Klimakarré allerede har vakt stor, international interesse med 100-vis af besøgende hvert år. Derfor benyttede hun lejligheden til at sende en ekstra stor tak til de mange beboere, der har stillet karré og boliger til rådighed for projektet - og som nok også fremover kan forvente, at fagfolk og andre interesserede kigger forbi for at se og blive inspireret af det færdige resultat. Foto: Saint-Gobain Denmark A/SSaint-Gobain Denmark A/S.
Stadsarkitekt i Københavns Kommune, Camilla van Deurs, påpegede i sin tale, at Københavns Klimakarré allerede har vakt stor, international interesse med 100-vis af besøgende hvert år. Derfor benyttede hun lejligheden til at sende en ekstra stor tak til de mange beboere, der har stillet karré og boliger til rådighed for projektet - og som nok også fremover kan forvente, at fagfolk og andre interesserede kigger forbi for at se og blive inspireret af det færdige resultat. Foto: Saint-Gobain Denmark A/SSaint-Gobain Denmark A/S.

Om Klimakarréen

  • Klimakarré København blev efter et voldsomt skybrud i 2011 skudt i gang med udgangspunkt i en ejendomskarré i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro, som fik tilnavnet Skt. Kjelds Klimakvarter.
  • Klimakvarteret blev indviet i år, og fungerer nu som udstillingssted for klimatilpasningen i Københavns Kommune.
  • Klimakvarteret er det første af sin slags i København og samtidig en vigtig brik i kommunens målsætning om at blive CO2-neutral i 2025.
  • Klimakvarteret er et fyrtårn og et demonstrationsprojekt i forhold til at skabe bedre boliger med et sundt indeklima og lavt energiforbrug.
  • Publikationen Cities100 har tidligere udnævnt klimakvarteret på Østerbro i København til et af verdens bedste og mest inspirerende af sin slags.

Københavns Klimakarré på Østerbro har nu for alvor taget form, og projektet er klar til at fungere som fyrtårnsprojekt, når det gælder energirenovering og klimasikring i gammelt etagebyggeri og tilhørende gårdmiljø. Projektet har ikke kun fokus på klimaet, men også på beboerne, som har fået forbedrede boliger med sundt indeklima, ligesom der har været fokus på skånsomme forhold for de håndværkere, der skal installere de bæredygtige løsninger fra høje stilladser i tæt bebyggelse.

Klimakvarter er et projekt under Københavns Kommune. Det er det første af sin art i hovedstaden, og Saint-Gobain Denmark har spillet en nøglerolle i mange af projektets elementer, både som rådgiver på projektets produkter og som leverandør af bæredygtige materialer og løsninger i tæt samarbejde med bl.a. Henning Larsen Architects. Evalueringer de kommende år skal vise energibesparelsen i Klimakarréen målt på kilowatt, kroner og ører.

– Vi har siden 2015 leveret rådgivning på tværs af hele renoveringsprojektet, og derudover har Saint-Gobain Denmark leveret en isoleringsløsning, som består af træ og glasuld med op til 75 procent genbrugsglas. Dele af facaden er pudset op med Weber NOx Redux, der er udviklet specielt til at nedbryde kvælstofdioxider fra luften – det er samme fotokatalytiske evne, som planter og træer har. Desuden har vi leveret vindtætningsplader i genanvendelig gips, som også fungerer som et værn imod fugt og skimmel, fortæller Peter Hedegård, Business Relations Director hos Saint-Gobain Denmark.

Eksempel på spansk altan. Foto: Saint-Gobain Denmark A/S.
Eksempel på spansk altan. Foto: Saint-Gobain Denmark A/S.

En enkelt lejlighed i Klimakarréen er som led i et forsøg blevet isoleret med en DTU-testet løsning til indvendig isolering af ældre bygninger, uden at der opstår skimmelsvamp.

Grøn og klar til voldsomt vejr

– Tusindvis af boliger skal de kommende år energirenoveres for at sænke CO2-udslippet fra den ældre del af bygningsmassen. Samtidigt med, at vores byer og boliger skal være klar til skybrud og ekstremregn. Samarbejdet med Saint Gobain og projektets andre partnere har blandt andet resulteret i en solid og klimavenlig facade til bygninger, der er over 100 år gamle, så de i mange årtier fremover kan ånde, holde varmen inde og kulden ude, modstå vind og voldsomt vejr – og oveni købet nedbryde kvælstofdioxider fra biler og anden trafik, fortæller Jan Salling Kristensen, Enhedschef for Område- og Byfornyelse i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Bæredygtighed handler ifølge Peter Hedegaard om mere end de grønne klima- og miljømål, og under renoveringen af Klimakarré København har der derfor også været fokus på menneskelige og sociale bæredygtighedsmål.

– Vi må ikke glemme trivsel og sundhed for de mennesker, der skal bo i de klima- og energirenoverede boliger i mange generationer fremover. Derfor har vi tænkt dagslys og indeklima ind i løsningen, så beboerne ud over et lavere energiforbrug kan glæde sig over et sundt indeklima i mange år fremover. Med til et bæredygtigt projekt hører også arbejdsmiljøet for de arbejdere, der skal knokle på stilladserne for at installere løsningerne, fortæller Peter Hedegård og fortsætter:

– For at belaste dem mindst muligt har vi bl.a. valgt letvægtsmaterialer, som bliver skåret i de rigtige mål på fabrikken, så håndværkeren ikke skal bakse med det på gaden eller på stilladset. Og vi har justeret og indsamlet en masse erfaringer undervejs om, hvordan vi som leverandør og logistik-koordinatorer kan gøre det nemmere for håndværkerne at udføre klimarenoveringer under trange pladsforhold i små gårde, siger han.

Han understreger, at lige nu er facaderne fyldt med wirer og kroge, der stikker ud og gør helhedsindtrykket knapt så kønt – men det er for at sikre, at bygningen om lidt kan blive ‘tapetseret’ med grønne planter fra top til tå. Projektet er nu klar til allersidste fase, som ud over planter på facaderne bl.a. omfatter sivegræs og andre tiltag, der opsamler regnvandet og sørger for at holde kældre og boliger tørre – uanset hvor meget det regner. Hele projekt Klimakarré København forventes at være færdigt i løbet af 2021.

Relateret indhold