Frostgrader presser klimaregnskabet på byggepladsen

Hvis varme- og energiforbruget ikke håndteres, når vinterkulden rammer, kan det vælte klimaregnskabet og i værste fald koste bygningens ibrugtagningstilladelse.
Når frosten sætter ind, kan varmeblæsere, dieselgeneratorer og arbejdslamper hurtigt trække CO2-regnskabet i den forkerte retning.

I sommer trådte de skærpede krav til CO2-udledning fra selve byggeprocessen i kraft og betyder, at den samlede udledning ikke må overstige 1,5 kg CO2e pr. m2 pr. år.

Denne grænse gælder alle projekter med byggetilladelse søgt efter 1. juli 2025, og hos byggemarkedskæden Stark ser man en klar risiko, når frosten rammer Danmark, som den har gjort de seneste dage:

Læs også

M.J. Eriksson vinder 4-årig rammeaftale til 120 millioner

– Opvarmning af skurvogne, udtørring af materialer og arbejdsbelysning i mørket er nødvendigt på mange byggepladser. Men hvis energiforbruget ikke dokumenteres og styres, risikerer man at sprænge grænseværdien og dermed sætte både LCA og ibrugtagningstilladelsen på spil, advarer Kristian Fribo, der er bæredygtighedschef i Stark.

Varmeblæsere, dieselgeneratorer og arbejdslamper holder byggepladsen i gang, men uden styring kan de hurtigt trække klimaregnskabet i den forkerte retning, advarer Stark.

Arbejdsmiljø og energiforbrug

Hos byggefirmaet EMR er vintervarme allerede en strategisk prioritet.

Det fortæller bæredygtighedschef Andreas Vestmar:

– Når frosten rammer, er opvarmning først og fremmest et arbejdsmiljøkrav, men det er også en hårfin balance mellem at sikre komfort og samtidig tage initiativer, der reducerer energiforbruget på byggepladsen.

Læs også

Nedturen er vendt: Tømrervirksomheder i markant fremgang

Han tilføjer:

– Det handler om at holde styr på klimaregnskabet, mens vi holder varmen i bygningerne og lyset tændt på byggepladsen i den kolde, mørke og fugtige tid. Det kræver smartere løsninger og tættere samarbejde mellem alle parter.

Relateret indhold