Regenerativt byggeri er en tilgang, hvor byggerier aktivt bidrager til at genoprette økosystemer og styrke både miljø og samfund. Den regenerative tilgang er dog stadig i sin spæde begyndelse og kræver nye teknologier, forretningsmodeller og samarbejder, der kan løfte både klimamæssige, økonomiske og sociale aspekter.
Det mener Innovationsfonden og Realdania, som derfor har etableret netværket ’Mod et regenerativt bygget miljø’.
50 % af Verdens BNP afhænger af naturen: Er ESG svaret på fremtidens vækstudfordringer?
– Med initiativet går vi sammen (med Realdania, red.) om at styrke brobygningen og vidensdeling mellem forskning og industri inden for et forholdsvis uprøvet felt – med det mål at opnå større impact. Vi ser frem til nu at sætte netværket og projekterne i søen, siger vicedirektør Ole Sinkjær, Innovationsfonden.
Projekter udvikles samtidig og i samspil
De første udvalgte erhvervsforskere, som bl.a. ansættes hos Gehl Architects, Henning Larsen Architects, Rambøll, Enemærke & Petersen og Zeal arbejder hver især med emner, som udfolder og udvikler den regenerative tilgang ift. byggeriet.
Der vil f.eks. blive arbejdet med principperne for økonomi og mere bæredygtig udvikling fra oprindelige samfund, med platformstænkning ift. transformation af byggebranchen og med et regenerativt urbant design.
Væsentlig klimaviden er smidt i skraldespanden
Det særlige ved netværket er, at flere projekter igangsættes på samme tidspunkt, og at projekterne vil blive udviklet i samspil med hinanden. Målet er at skabe et fælles forsknings- og vidensmiljø, hvor både de deltagende erhvervsforskere og de virksomheder og institutioner, forskerne samarbejder med, kan dele viden og læring undervejs på tværs af både sektorer og fagdiscipliner.
– Regenerativt byggeri er begrænset til en smal del af forskningsverdenen og få virksomheder. En dybere forståelse og bredere implementering i praksis er nødvendig for, at nye tilgange og metoder kan ændre værdiskabelsen i det byggede miljø. Og det kræver et fælles og inkluderende forsknings- og vidensmiljø, hvor erhvervsforskerne – og de virksomheder og institutioner, forskerne er en del af – kan dele viden og læring undervejs, siger projektchef Simon Kofod-Svendsen, Realdania.
Cirkulært byggeri skal gøres lettere tilgængeligt. Realdania afsætter 30 mio. kr.
Det nye netværk af erhvervsforskere bygger oven på den viden og de erfaringer, der er blevet skabt gennem tidligere forskernetværket, som også er muliggjort af Innovationsfonden og Realdania. Og det er igen innovationshub’en Bloxhub, som får til opgave at understøtte erhvervsforskere og samle dem i et netværk.
Det er stadig muligt for private virksomheder og universiteter at blive en del af netværket og søge om en erhvervs-ph.d. og erhvervs-postdoc. Den næste ansøgningsrunde har frist den 4. marts 2025.