Grønnere Byggeri har sat Marie Gad fra Dansk Industri i stævne for at blive klogere på et af de store dyr i junglen af forkortelser, nemlig ESG. Som DI’s underdirektør for området Global Udvikling og Bæredygtighed giver hun her sine anbefalinger til, hvordan man som byggevirksomhed kan og skal forholde sig til ESG, som står for Environmental, Social, and Governance, eller på dansk miljø og klima, sociale forhold og virksomhedsadfærd.
Hvad er den politiske filosofi bag ESG?
EU-Kommissionen har først og fremmest iværksat ESG-reguleringen, Direktivet for bæredygtighedsrapportering (CSRD), for at få flere virksomheder til at tage ansvar for deres påvirkning på klima, miljø, mennesker og det omgivende samfund. Dernæst er idéen bag denne, at virksomheder med en erklæret ESG-strategi nemmere vil kunne tiltrække finansiering og dermed skabe mere aktivitet, flere arbejdspladser osv. til gavn for både forretningen og for den grønne omstilling. Samtidig var flere EU-lande begyndt at lave deres egne regler på området, så man har fra EU’s side iværksat ESG-reguleringen for samtidig at skabe ensartethed på området på tværs af medlemslandene.
Hvilke virksomheder er omfattet af EU’s krav om ESG-rapportering?
Direktivet for bæredygtighedsrapportering skulle dække alle børsnoterede virksomheder og alle virksomheder med mere end 250 ansatte. Den første gruppe er børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte, som første gang har rapporteret efter CSRD for regnskabsåret 2024. Herefter var planen at det løbende skulle omfatte flere virksomheder. Men Kommission er netop kommet med et nyt forslag, der ændrer grænserne markant. Det er lige nu til forhandling, så derfor kan vi ikke sige det præcis. Men det forventes, at det vil være virksomheder med mere end 1.000 medarbejdere, der vil være omfattet af den fulde lovgivning – og så kan alle mindre virksomheder rapportere frivilligt.
Men er det så relevant for mindre og mellemstore byggevirksomheder?
Det korte svar er ’ja’. For det giver rigtig god mening at arbejde med ESG, uanset hvor stor en virksomhed man driver. Når ESG er bedst, er det nemlig ikke bare en tjekliste, men også en døråbner til nye kunder. Det er et strategisk værktøj, som kan positionere ens brand og virksomhed stærkere i markedet samt være med til at understøtte forretningsudvikling og nye muligheder. Men det vigtige er at prioritere kræfterne dér, hvor det giver størst effekt og forretningsmæssig værdi.
Arbejdet med bæredygtighed og ESG, herunder særligt en dobbelt væsentlighedsanalyse, kan være med til at blotlægge fremtidigt udviklingspotentiale og risikofaktorer for virksomheden. Derudover kan man have bygherrer, som stiller ESG-krav til én som leverandør, ligesom det kan blive en fordel i forbindelse med udbud af byggeentrepriser, at man har godt styr på hjemmearbejdet.
Det lyder også lidt bureaukratisk. Er det ikke det?
For mange virksomheder er arbejdet med bæredygtighed og ESG en strategisk investering, der integrerer miljømæssig ansvarlighed, sociale hensyn og god ledelse med henblik på at skabe langsigtet værdi for både virksomheden og samfundet. Men det er vigtigt, at det netop ikke bliver en bureaukratisk øvelse, der fokuserer for meget på dokumentation og data – tværtimod skal fokus være på den samfundsmæssige effekt, den forretningsmæssige værdi og den tætte kobling til kerneforretningen. Det er også en af grundene til, at EU nu vil justere på reglerne.
Hvordan kommer man i bedst gang med ESG-arbejdet?
For mindre og mellemstore byggevirksomheder, der gerne vil i gang eller videre med ESG-arbejdet, anbefaler jeg, at man som det første får overblik over, hvor man har de største klimamæssige påvirkninger. Genererer man meget affald? Hvordan håndterer man det i dag? Kan man øge indsatsen i forhold til genbrug og genanvendelse? Og hvordan med CO2-udledningen i forbindelse med selve driften af virksomheden, f.eks. energiforbrug, maskin- og vognpark samt materialevalg?
Dernæst vil jeg anbefale, at man taler med sine kunder. Hvad forventer de af virksomheden i forhold til klima, miljø og mennesker? Når man har dannet sig et billede af disse ting, er næste skridt at fastlægge ambitionsniveauet for indsatsen. Og i den forbindelse er det vigtigt, at overvejelserne og beslutningerne bliver godt forankret i virksomhedens ledelse og kommunikeret klart ud til medarbejderne.
Er det her dobbelt væsentlighedsanalysen kommer ind i billedet?
Ja, præcis. For med dobbelt væsentlighedsanalysen identificerer man, hvilke ESG-områder, der er relevante for virksomheden, samt hvor og hvordan, man helt konkret påvirker det omkringlæggende samfund. Hos Dansk Industri har vi udviklet guides til, hvordan man får en god proces for arbejdet med dobbelt væsentlighedsanalysen. Hvis man er en af de omkring 7.000 virksomheder i byggeriet, der er medlem af DI, ligger dette materiale tilgængeligt på vores hjemmeside, ligesom man kan tilmelde sig relevante kurser på ESG-området.
Er der behov for at engagere eksterne konsulenter til arbejdet?
Konsulenthjælp til ESG-arbejdet kan være en rigtig god løsning for nogle virksomheder, men det er bestemt ikke et krav. Hvis man kører det internt, kan det være lettere at skabe ejerskab og forankring hos medarbejderne. Det er jo dem, som har kendskabet til alle hjørner af forretningen, og som skal opbygge eller videreudvikle indsatsen sammen med virksomhedens ledelse.
Omvendt kan konsulenter have masser af erfaring med at køre effektive ESG-processer. Det kan give en strammere og mere fokuseret proces, at konsulenter agerer jordemor for arbejdet.
Lige nu er det de større børsnoterede virksomheder, der skal ESG-rapportere. Vil mindre virksomheder møde samme krav i fremtiden?
Ja, se det spørgsmål havde været nemmere at besvare, hvis du havde spurgt mig i efteråret. Som nævnt har EU-Kommissionen præsenteret et såkaldt omnibus-forslag til ændringer i CSRD. Her foreslås det, at kravene om ESG-rapportering fremover kun skal gælde for selskaber, der har mere end 1.000 medarbejdere og enten en omsætning på mere end 391. millioner kroner (50 millioner euro) eller en balancesum på mere end 196 millioner kroner (25 millioner euro).
Vi har samlet et fuldt overblik, som er tilgængeligt for alle på Dansk Industri.
Fordi forslaget er til forhandling, har Kommissionen lagt op til at man stopper for den videre implementering. Så lige nu er selve lovgivningen oppe i luften, men uanset hvad vurderer vi hos DI, at mindre virksomheder stadig vil møde krav. Hvis de har en stor kunde, der skal rapportere og samtidig er meget ambitiøse på f.eks. deres klimaarbejde, vil det jo kræve, at man som leverandør kan bidrage både med bæredygtige løsninger og konkrete data. Samtidig vil man også opleve en efterspørgsel fra forbrugerne. Så selvom selve ESG-rapporten måske ikke er et lovkrav, vil der stadig være god grund til at arbejde målrettet med ESG.
Er der særlige ESG-krav til virksomheder inden for byggeriet?
Ja, der er i hvert fald andre krav, som også rammer byggeriet. Ud over Direktivet for bæredygtighedsrapportering, kan byggeriet blive påvirket af Skovrydningsforordningen, der vedrører virksomheder, som sælger eller markedsfører træ. Altså virksomheder, der kan have aktiviteter, som potentielt kan påvirke skovrydning.
På energifronten er det relevant at kende til det reviderede Energieffektiviseringsdirektiv (EED). Det indebærer nemlig, at EU’s medlemsstater skal sikre en reduktion af det endelige energiforbrug på 11,7 % i 2030. Derudover forpligtes medlemsstaterne til at renovere mindst 3 % af det samlede etageareal af bygninger ejet af offentlige instanser, og endelig vil jeg pege på Byggevareforordningen, der sætter den overordnede ramme for markedsføring af byggevarer i EU.
